Opskummede emballageløsninger til alle formål Direktør Karl Erik Olesen med eksempler på Fabricated Foam-løsninger

Opskummede emballageløsninger til alle formål

Indvielsen af et nyt produktionsanlæg til Fabricated Foam hos skandinaviske BEWi Group betyder, at man som noget helt unikt kan tilbyde kundetilpassede beskyttelsesemballager og komponentløsninger til ethvert formål inden for såvel små serier som høje volumener

Skandinaviske BEWi Group, der er en af Nordens førende udbydere af emballage- og komponentløsninger i Flamingo, indviede i foråret et nyt moderne anlæg til produktion af Fabricated Foam ved koncernens fabrik i Vårgårda øst for Göteborg. Dermed udvidede man også muligheden for at udvikle og levere skræddersyede stødabsorberende, fikserende eller lyddæmpende løsninger betragteligt.

– Det nye anlæg betyder simpelt hen, at vi nu kan tilbyde vores kunder emballage- og komponentløsninger uanset design, volumen, funktion eller andre vigtige kravspecifikationer, eftersom vi nu kan producere i EPS, EPP, EPE og PUR-materialer, påpeger direktør Karl Erik Olesen, BEWi Flamingo A/S.

Spænder fra lav til høj volumen

Hidtil har man hos BEWi primært produceret EPS (ekspanderet polystyren) og EPP (ekspanderet polypropylen), hvortil Fabricated Foam med sine materialeegenskaber, er et fantastisk supplement. Fabricated Foam, der hjemkøbes som store præfabrikerede blokke og konverteres til skræddersyede, kundeunikke løsninger, kan fremstilles i små serier og kræver ikke formværktøj.

– Konceptet med at kombinere Fabricated Foam med produktionen af vores Flamingo-produkter er helt unikt og til stor fordel for vores kunder, siger Karl Erik Olesen, og fortsætter:

– Vi kan nemlig dermed tilgodese de kunder, hvis produkter udvikler sig fra at have behov for emballage- eller komponentløsninger i små og mindre serier til at kræve løsninger, der kan produceres med en større volumen. Vi kan følge med hele vejen med de rigtige løsninger.

– Samtidig har vores konstruktører og designere jo allerede en meget stor ekspertviden omkring fiksering, stød- og lydabsorbering fra vores traditionelle opskummede materialer som EPS, EPP og andre specialmaterialer. Og endelig giver det os en enestående mulighed for at skabe kombinationsløsninger, påpeger han.

Løsninger med mange forskellige egenskaber

Fabricated Foam-produkterne bliver primært fremstillet af materialerne EPE eller PUR. EPE (ekspanderet polyethylen) er det mest almindelige materiale til støddæmpning, adskillelse og fiksering af mellemtunge til tunge produkter. Materialet fremstilles i en lang række forskellige varianter og farver samt med forskellige egenskaber afhængigt af anvendelsesområde som for eksempel lydisolerende, antistatiske eller flammehæmmende egenskaber.

PUR er en forkortelse for polyurethan, der er familienavnet for en række opskummede produkter. Materialet har åbne celler, hvilket betyder at luft og vand kan passerede igennem materialet, og at det er blødt.

– Når det gælder PUR, så konverterer vi især polyetherbaseret eller polyesterbaseret PUR, forklarer Jonas Steibert fra fabrikken i Vårgårda.

– Polyether har en uregelmæssig cellestruktur, og er dermed relativt blødt. Materialet er rosa, når det er antistatisk behandlet, og det anvendes især som emballagemateriale til produkter med lav vægt eller som er meget skrøbelige, som f.eks. elektronik og telecomudstyr.

– Polyester har en regelmæssig cellestruktur og er lidt stivere med egenskaber som f.eks. olie-, fedt- og syrebestandighed. Samtidigt kan materialet flammehæmmes. Polyester kan anvendes til at absorbere lyd i bilindustrien eller eksempelvis i varmepumper og kompressorer, siger han og forklarer, at Fabricated Foam-produkter fremstilles ved at benytte vandrette eller lodrette båndsave samt stansemaskiner.

-hawin

 

1/9 2017
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa