Nyt væskeskyende mellemlægsark fra Palcut

Nyt væskeskyende mellemlægsark fra Palcut

Palleteringsspecialisten lancerer nu Liquim, som med ny, patenteret coating sikrer varer endnu bedre under transport. Samtidigt er det bæredygtigt og erstatter behovet for bundark af bølgepap og plast

Efter fire års udviklingsarbejde introducerer Palcut A/S et friktionspapir med unikke egenskaber målrettet industrier med fuldautomatiske palleteringsanlæg. 

Liquim er væskeskyende, har en stærk friktion og er produceret af genbrugspapir. Det beskytter de palleterede varer mod væsker og erstatter behovet for både bølgepap og PE-liner, og det bidrager til virksomhedens grønne profil. Samtidig stabiliserer Liquim varer under transport, modvirker pallenedbrud og kan reducere papirforbruget med op til 40 procent.

Mange producenter oplever problemer med, at der dannes kondens på de palleterede produkter, eller at der trænger fugt op gennem bunden af pallen. Det kan give problemer med, at produkterne beskadiges, og pallen bliver ustabil.

Denne video viser, hvordan det kan undgås med det nye produkt.


 
- Liquim er revolutionerende, fordi det er et friktionspapir, der samtidig er væskeskyende. Det bliver ikke opløst og giver stor sikkerhed for, at pallen ikke kollapser på lageret, under transport eller i butikken, hvor bølgepap kan blive nedbrudt og gøre pallen ustabil, siger Lars Østergård Jonassen, produktchef hos Palcut A/S.

Patenteret coating afviser væskerne
Hemmeligheden bag Liquim er en patenteret coating, der giver en meget høj friktion og samtidig sikrer mod fugt, kondens og væskespild. Coatingen afviser både vand, olie og andre væsker. I henhold til COBB-testen, som måler, hvor meget vand papiret suger på 60 sekunder, er resultatet rigtig godt: Kun tre gram vand per kvadratmeter bliver opsuget i papiret, sammenlignet med 45 gram for bølgepap.
 
Liquim har to grænseværdier for friktion - det vil sige, hvornår produkterne begynder at skride. Det er hhv. 50 og 75 grader, når produkterne har stået lidt tid på papiret. For bølgepap, der ikke er deformeret, er værdierne mellem 25 og 35 grader.

- Det er simpelthen et Kinderæg. Liquim er væskeskyende, har en stærk friktion og er miljøvenligt. Det er hele tre ting på én gang. Vi er stolte over at lancere en bæredygtig totalløsning, som reducerer emballageforbruget og er udviklet til fuldautomatiske palleteringslinjer,siger Lars Østergaard Jonasen.

Se to øvrige videoer med eksempler på Liquims egenskaber under palletransporter

-lipe
 
 

12/1 2020
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa