Nyt dansk initiativ skal fjerne plast fra havet

Nyt dansk initiativ skal fjerne plast fra havet

Ocean Plastic Forum består af danske virksomheder og organisationer, som med deres teknologi og fælles viden vil fjerne plast fra verdenshavet. Minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs (V), taler på kick off konferencen den 4. december hos Danske Rederier

Et nyt dansk partnerskab – Ocean Plastic Forum – har i år set dagens lys, og formålet er at bidrage til at bortskaffe den plast, der allerede er endt i havet. Bag Ocean Plastic Forum står små tyve partnere bl.a. Maskinmestrenes Forening, Danske Rederier, Plastindustrien og Plastic Change.

Den 4. december inviterer Ocean Plastic Forum til kick off konference i tidsrummet 9.00-13.00 hos Danske Rederier i Amaliegade 33, 1256 København H.

Formålet er at skabe konkret handling ved at gøre markeds- og samarbejdsmulighederne synlige og tilgængelige samt at åbne op for nye medlemmer. Fra politisk side er der også opbakning til det danske initiativ. Derfor er Ulla Tørnæs (V), minister for udviklingssamarbejde, også blandt programmets talere:

- Plast i havene er et stigende problem for miljø og mennesker. Eksempelvis viste en undersøgelse i Indonesien synligt plast i 25 procent af fiskene på et stort fødevaremarked. Den udvikling skal vendes. Danske virksomheder er langt fremme med teknologi, der kan bidrage til at løse den miljømæssige udfordring. Det er glædeligt – og det er ekstra glædeligt, at de danske løsninger samtidig har et væsentligt eksportpotentiale.

Danske virksomheder og løsninger kan gøre en forskel

På konferencen vil en række virksomheder fortælle om, hvordan de i praksis gør en forskel for at forbedre situationen. F.eks. kan man høre om Maersk Supplys erfaringer med opsamling i Stillehavet, og om hvordan Plastix omdanner fiskenet til nye råvarer samt om Aage Vestergaards Larsen arbejde med at genanvende plast fra havet.

- Havet er en vigtig ressource og en afgørende del af vores miljø og natur. Det er også skibsfartens arbejdsplads, og den værner vi om. Det er glædeligt, at det blå Danmark kan gøre brug af kapaciteter inden for nye segmenter, og samtidig være med til at løse udfordringen med plast i havet, siger Anne H. Steffensen, administrerende direktør hos Danske Rederier.

Hun bliver suppleret af Thomas Drustrup, der er administrerende direktør i brancheforeningen Plastindustrien:

- Plast er et værdifuldt materiale, og det har intet at gøre i naturen. Vores virksomheder kan byde ind med konkret viden om, hvordan og hvorledes man kan genanvende indsamlet plast fra havet. Det er ikke en nem proces, men danske pilotprojekter viser, at det er muligt, og den viden skal vi nu have spredt på globalt niveau.

 Kick off konferencen er første skridt på vejen

Partnerskabet Ocean Plastic Forum blev oprettet i foråret 2018, og det var Maskinmestrenes Forening som tog initiativ til at samle de mange partnere i et dansk konsortium.

Niels Larsen, formand i Ocean Plastic Forum og bestyrelsesmedlem i Maskinmestrenes Forening, fortæller:

- Vi har et ønske i Ocean Plastic Forum om at forbedre miljøet i verdenshavene og langs kysterne ved at indvinde plasten. Målet er også at anvende den indsamlede plast så højt som muligt i værdikæden til nye produkter, alternativt gennem teknologier, der omdanner plasten til olie igen. Kick off konferencen er et godt første skridt på vejen. Medlemmer hos Maskinmestrenes Forening er ansatte i virksomheder, der dækker hele værdikæden, og som kan løse de udfordringer, der indgår i FN´s 17 verdensmål.

 

Se det fulde program for kick off konferencen her:

 

Tilmelding er gratis, og det sker via dette link:

https://danishshipping.nemtilmeld.dk/78/

 

27/11 2018
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa