Nye klæder til dåsemajs sparer 170 tons plast om året

Nye klæder til dåsemajs sparer 170 tons plast om året

Grøntsagsvirksomheden Bonduelle fjerner plast om multi-pakker med dåsemajs. I stedet pakkes majsdåserne med små papbånd lavet af 50 procent genbrugspap. Sådan sparer familievirksomheden 170 tons plastik på europæisk plan uden at gå på kompromis med praktikken for forbrugerne

Nu bliver det lettere at tage et praktisk og klimaklogt valg i supermarkedet. Grøntsagsvirksomheden Bonduelle dropper plastik rundt om dåsemajs i 3-pack. Plasten erstattes med et mindre papbånd med 50 procent genbrugspap.

Produktion og forbrænding af plastik udvikler CO2, som påvirker klimaet. Samtidig risikerer plastik at havne i naturen, hvor der kan tage op til 400 år at nedbryde.

Og selvom lidt plast om et par dåser majs, kan virke som en bagatel - så er det mange bække små, når det kommer til de store fødevareproducenter. Tiltaget sparer således cirka 170 ton plast, hvilket svarer til hele 6,8 millioner halvliters PET-flasker.

- Med denne ændring kan vi gøre en stor forskel og er også et skridt tættere på vores mål om 100 procent genanvendelig eller cirkulær emballage i 2025, siger Benoît Bonduelle, CEO Bonduelle Nordics.

Dåse-grønt er en klima-darling

Klimatiltag ligger ikke fjernt for den franske familievirksomhed. Bonduelle har i årtier pakket grøntsager i materiale, der er uendeligt genanvendeligt.

I Europa er der således ikke noget andet emballagemateriale, der genanvendes i samme grad som dåser. 96 procent af de producerede dåser genbruges og omdannes til nyt jern.

Og det skåner klimaet, når industrien sparer 60 procent energi ved at genbruge jern og metal i stedet for at udvinde det i miner. Ved aluminium er tallet hele 95 procent.

Samtidig bevarer majsen sin naturlige næringsværdier uden konserveringsmidler i dåsen og reducerer madspild på grund af den lange holdbarhed.

Klima og miljø handler ikke kun om indpakning for Bonduelle. Virksomheden har en lang tradition for bæredygtigt landbrug og fødevareproduktion. Al majs dyrkes i Europa og er pesticidfri. Derudover gennemgår virksomheden med jævne mellemrum sine produkter for at gøre dem mere klimavenlige. 

- For os har det altid været vigtigt at bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion. Vi har en lang tradition for bæredygtighed, og vi stræber altid efter at blive bedre, siger Benoît Bonduelle.

Det vidste du ikke om dåser:

  1. To tomatdåser kan blive til en ringeklokke. Metal fra konservesdåser smeltes om og bruges igen og igen. Metaller er samtidig er sparsom ressource, så det er både godt for klimaet og nødvendigt at genbruge det.
  2. Dåseåbneren blev først opfundet i 1858 - 50 år efter konservesdåsen. Indtil da måtte man åbne dåserne med diverse værktøjer - eksempelvis med en mejsel. 
  3. Den franske kok Nicolas Appert opfandt konservesdåsen i 1795 efter Napoleon lovede 12.000 franc for en løsning på militærets problemer med konservering af mad. 

 

8/2 2021
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa