Ny konference sætter fokus på fødevarekontaktmaterialer FoodTech finder sted 13.-15. november 2018 i MCH Messecenter Herning. Foto: MCH/Tony Brøchner.

Ny konference sætter fokus på fødevarekontaktmaterialer

Smager eller lugter kødet, mælken eller brødet lidt af metal eller gummi, når det lander hos forbrugerne? Brancheorganisationen BITVA præsenterer på FoodTech en ny konference om fødevarekontaktmidler (FKM), som vil give alle aktører i fødevareindustrien klarhed om krav og kontrol

Op mod 300 udstillere indenfor fødevare- og teknologiområdet står klar til at præsentere ny viden, teknologi og nye produkter i løbet af tre dage, når Nordeuropas største fagmesse for fødevareteknologi, FoodTech, finder sted 13.-15. november 2018 i MCH Messecenter Herning. Ved den seneste FoodTech i 2016 besøgte knap 9.000 gæster messens haller, og denne gang er der hele fem haller at gå på opdagelse i.

Udover at kunne opleve fødevarer med øjne, næse og smagsløg vil de besøgende også kunne berige sig med nyeste viden og skabe nye netværk. Den 5.000 kvadratmeter store koncepthal Tech City i Hal F er omdannet til et kreativt mødested for fødevareindustrien, og i år er der en helt ny konference på messens første dag.

Konferencen handler om fødevarekontaktmaterialer (FKM), og selv om ordet i sig selv måske ikke lyder så interessant, så er indholdet bestemt værd at beskæftige sig med, hvis man har en holdning til de materialer i industrien, som vores fødevarer er i kontakt med, inden de lander i vores maver.

Enkelt i teorien - svært i praksis

Konferencen er programsat til tirsdag 13. november, og den foregår i ét spor om formiddagen og ét om eftermiddagen - begge præsenteret af miljøkemiker Charlotte Legind fra Fødevarestyrelsen. Bag konferencen står BITVA, som er brancheforening for industriel teknik, værktøj og automation.

- De fleste af medlemmerne i BITVA er leverandører til fødevareindustrien, enten til producenter af produktionsudstyr eller direkte til fødevarevirksomhederne, f.eks. i forbindelse med vedligehold af produktionsudstyr. Fødevareproducenterne kender godt til FKM-reglerne, men det er ikke alle underleverandører til branchen, som er bekendt hermed. Derfor er det en rigtig god idé at deltage i et af de to seminarer tirsdag den 13. november, fortæller Lars Ejnar Jensen, bestyrelsesmedlem i BITVA.

Det overordnede formål med FKM-reglerne er at sikre fødevarerne mod afsmitning af smag, lugt og stoffer i sundhedsskadelige mængder fra det udstyr og den emballage, som de kommer i kontakt med, og selvom det kan lyde ganske enkelt, er det i praksis mere komplekst:

- Alle, der producerer, indfører eller engrosforhandler materialer til brug i forbindelse med fødevarer, skal registreres hos Fødevarestyrelsen og sørge for, at det de sælger videre ikke giver anledning til skadelig overførelse af kemiske stoffer til maden. Men reglerne kan være svære for virksomhederne at forstå, fordi der både er overordnede og specifikke krav, som kræver, at virksomheden selv laver konkrete vurderinger af deres udstyr. Det kan gøre det svært at lave en samlet dokumentation, siger Charlotte Legind, som lægger op til at modtage spørgsmål fra deltagerne på konferencen.

- Jeg forventer, at der kommer lavpraktiske og konkrete spørgsmål til reglerne. Mange af dem endda, og det vil jeg gerne afsætte tid til.

Hvor formiddagen er afsat til at give et overblik over FKM-reglerne i Danmark og EU med fokus på den dokumentation, der skal ledsage materialet i alle handelsled, vil eftermiddagens program omhandle Fødevarestyrelsens tilsyn med fødevarevirksomheder såvel som producenter og importører af FKM.

-hawin

 

Tilmelding til konferencen foregår via www.foodtech.dk.

 

 

 

2/11 2018
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa