Ny forhandler af antiskridspapir
Den visionære Preben Thomsen lancerer nu den mest fordelagtige antiskridspapirløsning til dato
PALLETERING Den nystartede leverandør af antiskrid-papir og fuldautomatiske ark-skæremaskiner, DesignersPack, er startet med eneforhandling af antiskridpapir fra den velrenommerede Franske Endupack samt WuCut skæremaskiner fra det stabile tysk-polske Wuwer.
DesignersPack henvender sig til storforbrugere af antiskridpapir både i ark og på rulle til skæremaskiner. Endupack har papir i alle tænkelige gramvægte og kvaliteter, og dermed med garanti også en, der passer til din virksomhed.
Maskinerne skræddersyes til kundernes behov på pakkelinjen, alt efter hvad man ønsker. Med automatiske skæremaskiner opnås en langt mere smidig arkhåndtering og minimal arkspild. Dette udmønter sig ligeledes i potentielle store besparelser på pakkelinjerne som eksempelvis højere oppetid og en hurtigere cyklus.
Papiret er valgfrit
Preben Thomsen udtaler: - Jeg glæder mig meget til at tage imod kunderne. Jeg er på deres side og kan tilbyde de mest fleksible og fordelagtige løsningerne for kunderne.
Det geniale ved løsningen med DesignersPack er, at du ejer maskinerne og kan købe lige dét papir, der matcher jeres behov med minimal papirspild. Det er også muligt blot at købe henholdsvis papir eller maskine - for hos DesignersPack er det kunden, der er i fokus.
Preben Thomsen er velkendt i branchen og har et stort kendskab til markedet. Preben har stukket snuden i sporet og er klar til nye spændende opgaver sammen med dig og din virksomhed.
-jk