Nestlé opretter institut for plastforskningNestlés nye institut for emballagevidenskab, som er en del af Nestlés globale forskningsorganisation, vil blive placeret i Lausanne, Schweiz. Det vil beskæftige omkring 50 mennesker og inkludere et to

Nestlé opretter institut for plastforskning

Verdens største fødevarevirksomhed, Nestlé vil forske yderligere i brugbare, sikre og miljøvenlige emballageløsninger på det kommende Nestlé Institute of Packaging Sciences i Schweiz

Etableringen af instituttet er et yderligere skridt for at nå virksomhedens egen forpligtelse til at gøre al Nestlés emballage genanvendelig inden 2025.

Nestlé topchef, Mark Schneider, har sat emballage og plast højt på Nestlés bæredygtighedsagenda, og han peger på, at Nestlé med dette initiativ ønsker at sætte en vigtig dagsorden:

- Vi ønsker at være førende inden for udvikling af de mest bæredygtige emballageløsninger til vores mad- og drikkevarer. For at opnå det forbedrer vi vores forskningskapacitet til at udvikle nye emballeringsmaterialer og løsninger for at imødegå det voksende affaldsproblem, især plastik. Vi sigter mod at minimere vores indvirkning på det naturlige miljø – og samtidig levere endnu bedre produkter.

Nestlés nye institut for emballagevidenskab, som er en del af Nestlés globale forskningsorganisation, vil være placeret i Lausanne, Schweiz. Det vil beskæftige omkring 50 mennesker og inkludere et topmoderne laboratoriekompleks samt faciliteter til hurtig prototyping.

Nestlé er i forvejen den virksomhed, der forsker mest i ernæring og fødevarer – Nestlé beskæftiger 5.000 forskere og bruger hvert år ca. 11 mia. kr. på ernærings-, fødevare- og sundhedsforskning.

I tæt samarbejde med Nestlés globale forskning- og udviklingsnetværk, akademiske partnere, leverandører og iværksættere vil instituttet evaluere sikkerheden og funktionaliteten af forskellige bæredygtige emballagematerialer. Forskningsfokusområder vil omfatte genanvendelige, biologisk nedbrydelige eller kompostbare, polymere materialer, funktionelt papir samt nye emballagekoncepter og teknologier for at øge genbruget af plastemballage. De nye løsninger bliver testet i forskellige produktkategorier, før de rulles ud i Nestlés globale portefølje af produkter, der spænder lige fra kaffe og chokolade til veganske produkter og avanceret hospitalsernæring.

Fra After Eight til Oscarfond
Også i Danmark og de øvrige nordiske landearbejder Nestlé på højtryk på at reducere miljøpåvirkningen i sin produktion – Nestlé har fond- og saucevirksomheden OSCAR på Sjælland. Den producerer bl.a. økologiske saucer og fonder til danske kvalitetsrestauranter og detailhandel.

- Vi opgør nu al emballage fra vores produktportefølje på alle nordiske produktionsenheder, herunder OSCAR, for at kunne handle præcist og effektivt på udfordringen. Emballageudfordringen er en alvorlig og vigtig miljøproblematik, som vi adresserer på alle vores fabrikker i Nestlé. Vi har som mål, at 100 procent af vores emballage er genanvendelig inden 2025, og vi vil også markant øge brugen af genbrugt materiale i vores emballager, siger Cathrine Suter Ossborn, Nordic Head of Communications.

Nestlé er verdens største fødevarevirksomhed og er også den virksomhed, der investerer mest i fødevareforskning, nemlig ca. 11 mia. kr. om året. Nestlé er til stede i 189 lande i verden og har 328.000 medarbejdere, hvoraf 5.000 arbejder med forskning og udvikling. Nestlé omsætter årligt for ca. 580 mia. kr. Virksomhedens formål er at øge livskvaliteten og bidrage til en sundere fremtid. Nestlé tilbyder en bred vifte af produkter og serviceydelser til mennesker og kæledyr gennem hele deres liv.

Nestlés mere end 2.000 mærker spænder fra globale brands som Nescafé, Nespresso, Nesquik, After Eight, Purina Petfood, NAN, Cheerios og Kit Kat til lokale favoritter som fx OSCAR. Nestlé bygger sin strategi på ernæring, sundhed og velvære. Nestlé har hovedkontor i den schweiziske by Vevey, hvor den blev grundlagt for mere end 150 år siden.

-lipe

10/12 2018
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa