Nationalt logistikcenter for kritisk, medicinsk udstyr

Nationalt logistikcenter for kritisk, medicinsk udstyr

Danske Regioner, KL og Lægemiddelstyrelsen etablerer et nyt logistikcenter, der skal styrke overblikket over kritisk medicinsk udstyr og værnemidler i kommuner og regioner i forbindelse med COVID-19 og og fordele udstyret efter behov

 

Centret får ansvar for at understøtte overvågning, distribution og omfordeling af kritisk medicinsk udstyr og værnemidler mellem kommuner og regioner, hvis behovet skulle opstå.

Det nationale logistikcenter skal koncentrere sig om medicinsk udstyr og værnemidler som f.eks. ansigtsmasker, beskyttelseskitler og operationsudstyr, som er kritisk vigtigt for patientsikkerheden, uanset om det gælder bekæmpelsen af coronavirus eller andre alvorlige sygdomme.

Hensigten med det nye logistikcenter er at sikre, at der ikke opstår akut mangel på kritisk medicinsk udstyr og værnemidler lokalt, som kan true patientsikkerheden på f.eks. hospitaler og plejehjem, som følge af de forstyrrelser i forsyningskæden, som er udløst af COVID19-pandemien.

Arbejdet sker i tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen.

It-system udviklet til lejligheden
Regelmæssig indmelding af lagerstatus i kommuner og regioner
Lægemiddelstyrelsen har allerede i nogen tid samarbejdet med Sundhedsstyrelsen, kommuner og regioner om at styrke det nationale overblik over lokale lagre af værnemidler og kritisk medicinsk udstyr, det estimerede daglige forbrug lokalt samt information om eventuelle mangler.

Disse oplysninger vil fremover løbende blive opdateret i et nyudviklet it-system, som Lægemiddelstyrelsen, regionerne og kommunerne i fællesskab har hasteudviklet til lejligheden.

Kontakt med distributører og fabrikanter
Lægemiddelstyrelsen er i øvrigt i kontakt med både danske og udenlandske distributører samt fabrikanter af medicinsk udstyr og værnemidler, og kan på den baggrund bidrage til, at kritiske forsyninger af medicinsk udstyr og værnemidler distribueres hen, hvor behovet er størst.

Skulle det komme til en situation, hvor der bliver behov for at prioritere forsyningen af værnemidler og kritisk medicinsk udstyr, vil det ske på baggrund af en lægefaglig vurdering, der foretages i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

Der er på nuværende tidspunkt ikke meldinger om forsyningsproblemer af betydeligt omfang med medicinsk udstyr og værnemidler forårsaget af coronavirusudbruddet, men det kan ikke udelukkes, at det kan opstå.

Lægemiddelstyrelsen følger situationen nøje og er i tæt dialog med myndigheder og virksomheder i ind- og udland.

-lipe

 

16/3 2020
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa