Mozzarella i endnu længere baner

Mozzarella i endnu længere baner

Efterspørgslen på Arlas mozzarella stiger så meget, at Branderup Mejeri i Sønderjylland skal udbygge for et større trecifret millionbeløb og produktionen af mozzarella mere end fordobles. Samtidig øges bæredygtigheden i produktionen med anvendelse af nyeste tilgængelige teknologi

De første streger er allerede slået på tegningerne, og i begyndelsen af det nye år begynder udvidelsen på Branderup Mejeri i Sønderjylland til knap 600 millioner kroner. Det er en udvidelse, der udadtil måske ikke vil se ud af så meget, men indadtil vil udvide mejeriets mælkeindvejningskapacitet, mælkesilobeholdning, mælkebehandlingsområde, lagerkapacitet og tilføje en osteproduktionslinje. 

Alt det øger kapaciteten med 500 millioner liter mælk årligt, svarende til 53 millioner kilo mozzarella. Den store mængde ekstra ost mere end fordobler den nuværende mozzarellaproduktion, så der fremover bliver produceret 91 millioner kilo mozzarella på Branderup Mejeri årligt.

- Vi er stolte af vores produktion af højkvalitets mozzarella her på Branderup Mejeri og det er en meget glædelig begivenhed at en stigende efterspørgsel på vores produkter nu gør, at vi skal mere end fordoble vores produktion. Det er med til at skabe fremtidens mejeri og jeg glæder mig på vegne af Arla, mejeriet og landmændene, siger Rene Nørgaard, senior director for Arlas mozzarella produktion.

Han glæder sig især på lokalområdets vegne, fordi der skal bruges 25 nye kollegaer i forbindelse med den øgede kapacitet.

Sværvægter på verdensscenen
Arla's mozzarellaproduktion i Danmark er koncentreret på Branderup og Rødkærsbro Mejerier. Herfra sendes oste ud i hele verden til 100 lande på alle kontinenter. Succesen skyldes blandt andet, at udviklingsregioner rundt om i verden efterspørger mere ost i takt med, at fastfoodprodukter som pizza er i vækst verden over.
I forvejen er Arla Europas ledende producent på mozzarella. Samtidig betyder udvidelsen, at Arla stadfæster sin rolle som en sværvægter på verdensscenen i produktionen af mozzarella.

- Udvidelsen af Branderup Mejeri er en glædelig nyhed for Arla. En udvidelse af denne her størrelse er med til at cementere vores status som en af verdens førende producenter af mozzarellaost og giver os mulighed for at udbygge vores position som leverandør af kvalitetsmozzarella til forbrugere og foodservicebranchen i Europa, Asien, USA og Mellemøsten, siger Sami Naffakh, Executive Vice President for Supply Chain.

Bæredygtig udvidelse
Den store investering i udbygningen betyder også en stor investering i den nyeste teknologi der også skal være bæredygtig. Mejeriet vil fremover stå for en kraftig reduktion i vandforbruget idet vandet genbruges i alle led, og udvidelsen forberedes til kommende, grønnere energiformer.

- I Arla arbejder vi med bæredygtighed i alle led af mejeriproduktionen fra gården til forbrugeren. Det ansvar påtager vi os også på Branderup Mejeri og derfor sigter vi målrettet mod at genbruge så meget vand som overhovedet muligt, og vil anvende nyeste energioptimerede udstyr ved udvidelsen, siger Rene Nørgaard.

Fokus på genbrug af vandet og andre produktionsforbedringer er endnu et skridt på vejen mod Arlas klimamål om at reducere den samlede CO2-udledning med 30 procent inden 2030 sammenlignet med 2015, og at blive fuldstændig CO2 neutrale i 2050.

Designfasen af byggeriet er i fuld gang og selve arbejdet påbegyndes i begyndelsen af 2020. Udbygningen af Branderup Mejeri forventes færdig i sommeren 2021.

-lipe

 

8/11 2019
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa