Messe Nürnberg byder på digitale drikkevarer

Messe Nürnberg byder på digitale drikkevarer

Messen, BrauBeviale, som skulle have været afholdt i november måned i Nürnberg, er flyttet til den digitale verden. Man kan altså besøge messen online og det er stadig i dagene fra den 10. til 12. november

Efter omfattende diskussioner og kritisk observation af den aktuelle situation har Nürnberg Messe i tæt samarbejde med kunder og partnere besluttet ikke at afholde den fysiske BrauBeviale 2020 Special Edition-messe som planlagt. Programmet bliver flyttet til den digitale verden.

Årsagen er den nuværende nationale og globale udvikling af coronapandemien, det hurtigt stigende antal smittede og de dermed forbundne massive restriktioner for forretningsrejser.

Udstillere og besøgende vil kunne mødes stort set hele året på den digitale dialogplatform myBeviale.com, hvor det omfattende støtteprogram BrauBeviale @ scene vil være online fra 10. - 12. november 2020.

Med BrauBeviale 2020 Special Edition sigtede NürnbergMesse på at opfylde drikkevareindustriens ønske om endelig at kunne mødes og udveksle ideer ansigt til ansigt igen.

Talrige intensive drøftelser med udstillere, partnere og besøgende har dog ført til beslutningen om at rykke messen til den digital verden.

I koordination med de ansvarlige myndigheder var der egentlig udviklet en række koncepter for sikkerhed og hygiejne for at sikre en god og sikker deltagelse på messen for alle. Helt op til ændringen har BrauBeviale Special Edition modtaget en masse opmuntring og støtte fra branchen.

- Vi havde stor tålmodighed og ville have fastholdt denne tålmodighed lige indtil november - for vores udstillere, besøgende og partnere. Desværre fratages industrien nu den sidste mulighed for et fysisk møde i år, beklager Andrea Kalrait, administrerende direktør BrauBeviale hos NürnbergMesse.

- På trods af alle vores forpligtelse kan vi naturligvis ikke lukke øjnene for den seneste udvikling. Det skylder vi vores kunder og partnere. Vi var godt forberedt, men skal være realistiske med hensyn til den aktuelle situation. I den henseende fortsætter vi nu med at arbejde for fuld krat med vores onlinetilbud og er glade for at forene drikkevareindustrien virtuelt på vores digitale dialogplatform myBeviale.com fra november.

Drikkevareindustrien mødes på myBeviale.com

Det er jo egentlig for at møde hinanden, dele viden og bringe ideer videre med sig at udstillere og besøgende hvert andet år valfarter til BrauBeviale i Nürnberg.

For at styrke dialogen i drikkevareindustrien lancerer messen nu den digitale dialogplatform myBeviale.com (www.mybeviale.com) i begyndelsen af november.

Et støtteprogram, der var mere omfattende end nogensinde før, var allerede planlagt til den fysiske begivenhed. BrauBeviale @ scene med seks temafaser vil dog også være tilgængelige online.

Andrea Kalrait takker alle kunder, der har støttet BrauBeviale, også i den specialudgave den nu bliver rullet ud i:

- Stærke partnere i svære tider er uerstattelige. Vi fortsætter med at arbejde sammen med lige store forpligtelser for øje for at give den internationale drikkevareindustri en virtuel platform året rundt. Vi kigger fremad og glæder os til at se alle online, og senest i 2022 igen i Messe Nürnberg.

Den næste BrauBeviale finder sted igen 8. til 10. november 2022 i Messe Nürnberg.

-hawin

 

19/10 2020
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa