Lysende klassiker får eksklusiv emballage

Lysende klassiker får eksklusiv emballage

Louis Poulsen fejrer PH 5-lampens 60 års jubilæumsudgave med ny opgraderet emballage, som man har arbejdet sammen om med DS Smith

Med udgangspunkt i en stor lidenskab for belysning har Louis Poulsen siden 1874 solgt designerbelysning til virksomheder og private og har etableret sig som en af Danmarks vigtigste udbydere af arkitektonisk og dekorativ belysning.

I forbindelse med lanceringen af PH 5-lampen i en 60-års jubilæumsudgave i starten af 2018 valgte Louis Poulsen at give lampens emballage en visuel opgradering i samarbejde med DS Smith. Lampen var hidtil blevet solgt i en neutral brun emballage med tryk, og Louis Poulsen ønskede en emballage, som udstrålede den samme eksklusivitet som selve PH 5-lampen, og som skulle skabe ekstra opmærksomhed i forbindelse med jubilæet.

Succes banede vejen
Samarbejdet med DS Smith startede tilbage i starten af 2017, hvor Louis Poulsen besøgte DS Smiths design- og udviklingsafdeling - PackRight Centre i Vejle - i forbindelse med udviklingen af en ny emballage til en Mads Odgaard lampeserie. Louis Poulsen ønskede at teste, hvor stor værdi, der var i såkaldt premium emballage med et flottere og mere detaljeret visuelt udtryk.

Mads Odgaard emballagerne viste sig at være en succes, og det var derfor oplagt at udvikle en tilsvarende flot og eksklusiv emballage til PH-5 lampen i forbindelse med jubilæumslanceringen. DS Smiths PackRight designere kastede sig over opgaven og designede en robust og funktionel emballage med et flot og detaljeret tryk ved hjælp af offset-trykteknikken, der skulle leve op til Louis Poulsens krav om en eksklusiv, funktionel emballage, der kunne holde til håndtering og fragt.

Emballagen er en del af produktet
Løsningen er blevet en eksklusiv emballage til en eksklusiv lampe. Med det flotte, detaljerede offset-tryk afspejler emballagen lampens eksklusivitet og brandets identitet. Det nye flotte visuelle udtryk skaber ligeledes opmærksomhed i butikkerne over for slutkunderne. Rent funktionelt har emballagen fået et håndtag, så kunden nemt og enkelt kan bære lampen hjem fra butikken. Det sikrer samtidigt Louis Poulsen eksponering af deres brand hele vejen ned ad gågaden, eller den vej kunden går hjem fra butikken. Selve konstruktionen af emballagen er udviklet, så den er robust og kan holde til hele vejen fra produktionen og pakkeriet til butikken og hjem i stuen til kunden.

David Obel Rosenkvist, Director, Brand & Communication hos Louis Poulsen siger:

- Hos Louis Poulsen ser vi emballagen som en del af produktet – og som en del af brandoplevelsen for vores kunder. Samarbejdet med DS Smith har bekræftet vores synspunkt, og vi har fået en fantastisk flot og funktionel emballage til vores PH5-lampe, som skaber opmærksomhed i butikken og værdi for vores forretning.

Samme PH-lampe findes også i en mini-udgave i tilsvarende emballage fra DS Smith.

-hawin

14/5 2018
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa