LogiMAT bliver rykket til 2022

LogiMAT bliver rykket til 2022

Den internationale messe for intralogistiske løsninger, processtyring, emballage og pakkeløsninger, LogiMAT, der var planlagt til at finde sted fra den 22. - 24. juni 2021 i Stuttgart, Tyskland bliver rykket på grund af COVID-19-situationen

Messen var allerede blevet udsat en gang, fra marts 2021 til juni måned også i år. Arrangøren, EuroExpo Messe- und Kongress-GmbH, har besluttet at skubbe den kommende messe til næste år fra den 8. til 10. marts for at give udstillerne den sikkerhed de har brug for til en langsigtet planlægning. Arrangøren arbejder på et digitalt koncept, så besøgende og udstillere kan møde hinanden virtuelt i 2021.

Aflysningen sker blandt andet på grund af de nuværende infektionsrater og usikkerheden med hensyn til udrulningen af vaccinationer, og de rejserestriktioner som det medfører.

- På grund af den aktuelle situation med hensyn til vaccinationer og virusmutationer er det ikke til at sige hvornår rejserestriktionerne bliver ophævet.  Tid er en vigtig faktor. Vores udstillere har brug for en ordentlig planlægning, og det er der simpelthen ikke mulighed for lige nu, forklarer Michael Ruchty, udstillingsdirektør for LogiMAT Stuttgart.

Han fortsætter:

- Som situationen er nu, er det umuligt at sige om det kan lade sig gøre at afholde live-eventen i juni måned. Udstillerne vil gerne have en fysisk begivenhed. Men det er ikke i nogens interesse at vi sætter gang planerne uden at kunne få besøgende til messen fra udlandet.

- Det er i alles interesse at messen lever op til de forventninger, som både udstillere og besøgende har. En udsættelse på to til tre måneder mere giver heller ikke mening. Derfor respekterer vi mange udstilleres ønsker om at vende tilbage i 2022 til fastsat tid i marts, hvor LogiMAT Stuttgart traditionen tro finder sted.

Arrangøren arbejder i øjeblikket på en digital kommunikations- og informationsplatform, så udstillere og besøgende kan møde hinanden virtuelt i 2021.

- Udover spændende præsentationer af høj kvalitet og muligheden for, at vores udstillere kan præsentere deres produkter og løsninger, vil den digitale begivenhed fokusere på smart matchmaking, forklarer Peter Kazander, administrerende direktør for EuroExpo Messe- und Kongress-GmbH.

Arrangøren tilbyder den digitale løsning som en løsning, der bygger bro over tomrummet indtil den næste live messe i marts 2022, så den primære mission om at bringe udstillere og besøgende sammen trods alt bliver opfyldt.

LogiMAT 2020 blev sidste år helt aflyst.  Marts 2021-udgaven blev så igen rykket til juni 2021. Den er nu aflyst og LogiMAT vender tilbage til Stuttgart fra 8. til 10. marts 2022.

-hawin

27/1 2021
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa