Helsam indfører betalingsposer af genbrugsplast

Helsam indfører betalingsposer af genbrugsplast

Fremover vil kunderne i landets største helsekostkæde skulle betale for plastikposerne. Det sker som led i et samarbejde med miljøorganisationen Plastic Change for at gøre danskerne bedre til at genbruge plastik og nedbringe forbruget

Alt for få danskere genbruger deres plastikposer. Derfor sætter landets største helsekostkæde, Helsam, nu pris på poserne i håb om, at det vil få kunderne til at overveje behovet en ekstra gang. 

Danskerne bruger cirka 460 millioner bæreposer om året, og alt for få bliver genbrugt. Den adfærd vil landets største kæde af helsekostbutikker, Helsam, nu gøre en aktiv indsats for at ændre. 1. november indførte helsekostkæden en ny bærepose, der udover at være mere miljøvenlig også koster penge.

- Vi vil dybest set helst opfordre vores kunder til slet ikke at bruge en ny pose, men det kan jo være svært, hvis de har handlet mange varer. Derfor vil vi fremover bruge en mere miljøvenlig plastikpose, som så koster penge. Håbet er, at det får folk til at tænke over, om de virkelig behøver posen, eller om de kan bruge en af dem, de allerede har, fortæller Kenneth Guldager, der er direktør i Helsam.

Samarbejde med miljøorganisation
Foruden de nye bæreposer, som koster op til tre kroner, har Helsam også indgået et foreløbigt treårigt samarbejde med miljøorganisationen Plastic Change. Helsam donerer 100.000 kroner årligt for at hjælpe organisationen i arbejdet med at reducere plastikforurening, både herhjemme og internationalt.

- Som landsdækkende butikskæde har vi et ansvar for at være så miljøvenlige som muligt. Langt størstedelen af det, vi sælger, er jo økologisk og miljøvenligt, og derfor giver det rigtig god mening, at vores plastikposer også er det. Men vi vil gerne gøre endnu mere for miljøet, og derfor har vi indgået det her samarbejde, siger Kenneth Guldager.

Stort skridt i den rigtige retning
Hos Plastic Change er man begejstret over Helsams nye initiativ og glæder sig til det fremtidige samarbejde.

- Det betyder meget for os at få den her støtte. Økonomisk gør det, at vi kan fokusere vores politiske arbejde mere og dermed trænge bedre igennem. Og så er der hele brandingen i, at en stor kæde som Helsam spreder vores budskaber, mener Louise Lerche-Gredal, der er Head of fundraising and strategic partnerships hos Plastic Change.

Ifølge hende burde flere virksomheder følge i Helsams spor.

- Med de nye plastikposer har Helsam taget et stort skridt i den rigtige retning. Det mener jeg også, at andre detailforretninger burde gøre. Vi skal have kunderne til at tænke over, om de virkelig behøver den plastikpose, og der er Helsams metode god.

Udover de nye bæreposer, som er produceret af 80 procent genbrugsmateriale, indfører Helsam også et nyt indkøbsnet lavet af brugte plastikflasker.

-lipe

 

12/11 2018
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa