Heinz fornyer med Chep i Europa
Fødevareproducenten H.J. Heinz Company har fornyet sin aftale med Chep om brugen af Cheps paller og poolingtjenester i Europa de kommende tre år
LOGISTIK Den nye aftale betyder, at Heinz vil bruge Cheps tjenester ved al sin eksport af pallevarer fra tomatketchupfabrikken i Elst i Holland til Storbritannien.
Tom Tillemans, chef for den europæiske logistikafdeling hos Heinz, udtaler: - Chep skilte sig ud fra konkurrenterne takket være virksomhedens brede dækning og gode ry som en af de førende aktører inden for bæredygtige forsyningskæder.
I Europa deltager Heinz, Chep og Samskip, en stor europæisk transportvirksomhed, i samarbejdsprojektet ”Lean and Green Barge” til transport af varer fra Holland til Storbritannien. Hjemvendte fragtskibe bringer tomme paller til Heinz-fabrikker, hvor de fyldes med nye varer. Det sparer på transportomkostningerne, reducerer trængslen på vejene og udledningen af drivhusgasser samt optimerer aktiviteter inden for forsyningskæden.
Samarbejdet mellem Heinz og Chep er blevet endnu tættere efter beslutningen om at deltage i Cheps program med CO2-neutrale paller, der giver kunderne mulighed for at købe CO2-kreditter og være med til at finansiere globale projekter til reduktion af drivhusgasser. Det er en omkostningseffektiv måde for Chep at støtte sine kunder i at opnå deres mål for CO2-reduktion og bæredygtighed på.
H.J. Heinz Company er verdens største fødevarevirksomhed, der har hovedsæde i USA. Hvert år sælges der omkring 650 millioner flasker Heinz-ketchup i 200 lande.
-jk