Glad i returplastiklåget

Glad i returplastiklåget

Hele året har danskerne afleveret plastiklåg fra Arlas mælkekartoner. De mange indsamlede plastiklåg er nu talt op, og resultatet overgår alle forventninger: 1.200.000 plastisklåg er returneret. Det er mere end en fordobling i forhold til sidste år – og langt højere end målsætningen, der allerede blev nået i april

Arla ØKO og Bilkas samarbejde om at indsamle plastiklåg fra Arlas mælkekartoner til genanvendelse er igen i år en succes. Faktisk så succesfuld, at indsamlingen i 2017 slår alle tidligere rekorder. Danskerne har nemlig indsamlet intet mindre end 1.200.000 plastiklåg fra mælkekartoner.

Det er mere end en fordobling i forhold til sidste år, hvor 483.000 låg blev indsamlet rundt omkring i landets 18 Bilka-hypermarkeder. Ambitionen for 2017 lød på 500.000 låg, men de var allerede indsamlet efter knap fire måneder. Derfor igangsatte Arla ØKO og Bilka endnu en indsamlingskampagne i maj, der løb indtil 30. november 2017. Nu er lågene talt op. Og resultatet tegner et billede af, at forbrugerne stadig har en interesse for miljøet og genanvendelse.

Resultatet imponerer initiativtagerne, der med kampagnen blandt andet ønsker at inspirere forbrugerne til at sortere affald:

- For tredje år i træk imponerer danskerne os. Vi havde ikke drømt om, at vi i år skulle modtage over én million plastiklåg. Vi er rigtig glade for, at danskerne har fået øjnene op for Bilka som et sted, hvor man både kan købe ind, men også komme af med noget af sit affald igen, siger marketingchef i Bilka, Alice Monberg.

Forbrugerne spiller en afgørende rolle
Arla arbejder løbende på at mindske virksomhedens miljøbelastning. Med forbrugernes store hjælp kan Jakob Knudsen, landedirektør for Arla Danmark, se tilbage på et år, der gavner både miljø og forretning:

- Vi har fokus på at reducere spild og genbruge plastikken fra vores emballage. Vores plastiklåg er lavet af bioplast, og kan genbruges til fx fremstilling af vores grønne mælkekasser. Men det kræver, at forbrugerne returnerer plastiklågene, så plastikken ikke ender på forbrændingen. Det har danskere over hele landet bevist, at de i den grad er villige til. Og det vi sætter stor pris på i Arla.

At danskerne har returneret over en million plastiklåg har særligt to positive effekter: Ressourcer til at fremstille ny plastik reduceres, og plastikspild i naturen mindskes.

- Det er helt afgørende for vores fælles fremtid, at virksomheder øger mængden af plast, som genanvendes, og at vi ikke bruger naturen som skraldespand. Det er godt at se, at så mange danskere har fået øjnene op for, hvordan de kan gøre noget godt for miljøet. Derudover er det positivt, at virksomheder også tager sin del af ansvaret og søsætter initiativer, der leder danskerne i den rigtige retning, siger Lone Gudiksen Møller fra Danmarks Naturfredningsforening.

Bilka i Kolding, Tilst, Skalborg, Viborg og Odense er de hypermarkeder, der har modtaget flest plastiklåg i 2017. 

-hawin

5/1 2018
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa