Genkendelig emballage understøtter mærkeloyaliteten

Genkendelig emballage understøtter mærkeloyaliteten

- En iøjnefaldende og usædvanlig emballage er vigtig for impulsprodukter, som sælges strategisk placeret tænkte Eggelbusch, da virksomheden skulle vælge emballage til den nye ChickUp’s Serie. Valget faldt på en Schur®Star Shape pose i usædvanligt format

Den nye ChickUp’s serie omfatter indtil videre fire produkter, som alle sælges i det nye Schur®Star Shape format, og den særlige emballage er valgt fordi den er praktisk både 'on-the-go' og i brugssituationen.

Til understregning af de pikante smagsvarianter besluttede man sig for et farverigt design, som sammen med ståposekonstruktionen skaber opmærksomhed ved POS. Posen er udført af et papirlaminat og tilbyder i kombination med den indarbejdede zipper den altid eftertragtede convenience. Alle disse elementer understøtter mærkeloyaliteten hos forbrugerne.

Poserne er desuden forsynet med et praktisk euro-hul til ophæng, så at detailhandelen har mulighed for at eksponere produktet på forskellig vis.

Eggelbusch er kendt for sine røget-krydrede spegepølser fra Westfalen. Mærket har eksisteret siden 1930’erne – og lige siden har man produceret de røget-krydrede pølser til glæde for forbrugere over hele verden.

Med den nye ChickUp’s Serie, som er baseret 100% på majsfede kyllinger, henvender man sig til lækkersultne forbrugere og skiller sig ud fra konkurrerende snackløsninger.
Den nye emballageløsning har været undervejs i nogen tid; fremfor alt er pakkeprocessen i beskyttende atmosfære blevet gennemtestet og justeret grundigt, for at nå frem til det perfekte resultat, og Eggelbusch har høje forventninger til den nye serie.

Meget fleksibelt koncept.
Kendetegnende for Schur®Star konceptet er en helhedsløsning med optimal fleksibilitet samt det bredest tænkelige udvalg af emballagekonstruktioner og muligheder i pakkeprocessen.

Schur®Star konceptet består af Schur®Star pakkemaskinen og præfabrikerede Schur®Star poser, som ved hjælp af en kanal hænger sammen og dermed sikrer en smidig og effektiv pakkeproces.

Poserne produceres 100% i henhold til kundens ønsker og produktet. Skift mellem produktvarianter, posestørrelser eller –konstruktioner sker på få minutter, og systemet integreres nemt i en eksisterende proces og kan kombineres med forskelligt procesudstyr - f.eks til vejning, mærkning eller produktbehandling med gas. Det bliver ikke mere fleksibelt.


Om Schur
Schur er et internationalt team af 15 selskaber, som tilbyder emballage, pakkemaskiner, pakkesystemer og know-how.

Schur beskæftiger ca. 900 ansatte i Danmark, Tyskland, Sverige, Australien og USA. Schur®Star Systems, som er en division i Schur Gruppen, opererer fra produktionsenheder i Flensborg (Tyskland), Carlsbad (CA, USA) og Melbourne (VIC, Australien), idet man drager nytte af hele Schur Gruppens know-how for kontinuerligt at tilbyde sine kunder optimale emballageløsninger.

-lipe

8/2 2018
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa