Fysisk markedsføring i vækst

Fysisk markedsføring i vækst

Emballage, tryksager og skilte er vigtige for produkters historiefortælling, ikke mindst i fødevarebranchen. Selv om onlinehandlen buldrer afsted, viser Grakomundersøgelse, at brancherne, der producerer udstyr til fysisk markedsføring, oplever fremgang

Alt skal være digitalt i dag. Det synes at være mantraet i mange brancher. E-handlen tager fart, og virksomheder flytter i stigende grad deres marketingsbudgetter til digitale kanaler. Ikke desto mindre oplever brancherne, der producerer udstyr til fysisk markedsføring, også fremgang. Det forklarer Thomas Torp, der er direktør i Grakom, brancheorganisation for virksomheder inden for medie, reklame og trykkeri.

- Alle har løbet i en digital retning de sidste 10 år, men en moderne virksomhed ved, at man skal være i stand til at møde kunden overbevisende alle steder. Vi ser derfor også en række spændende vækstområder inden for kommunikation og markedsføring i det fysiske rum, siger Thomas Torp .

Mad der fortæller
Specialiserede tryksager og skilte til outdoor-reklamer er to af de markeder, hvor Grakom kan konstatere vækst. Emballage-kommunikation er et andet område, der tidligere ikke har været så meget fokus på, men i dag er det en disciplin, som især fødevareproducenterne er meget opmærksomme på.

- I dag er det ikke nok med et skilt i supermarkedet, der fortæller om produktet. Emballagen skal også fortælle den rigtige historie, og det marked er der rigtig meget fokus på netop nu, siger Thomas Torp.
Såkaldt 'point of sales' er ligeledes et eksempel på et vækstmarked inden for kommunikation i det fysisk rum. Det handler om de salgsopstillinger, man som forbruger møder i butikken, der skal give bestemte produkter eksponering.

Det gennemførte brand 
Stefan Groth er med 25 år i branchen en erfaren reklamemand. Han ejer webshoppen ShopSign, hvorfra han sælger skilte og andet udstyr til brug på messer, i butikker og på kontorer. Det kommer ikke bag på Stefan Groth, at branchen inden for fysisk markedsføring er i vækst 

Ifølge den garvede reklamemand er væksten et udtryk for,at konkurrencen for mange virksomheder er så hård, at man må optimere sin kommunikation alle steder, man møder kunden, uanset om det er de digitale kanaler eller i det fysiske møde. 

- Kunderne skal opleve helhed i mødet med et brand. Det fysiske udtryk kan bakke op om den illusion, som man har skabt online, eller det kan ødelægge den. Sælger man luksusprodukter online, så nytter det ikke noget, at man har en fysisk butik med en nedslidt facade og tarvelig indretning. Det er ikke troværdigt, siger Stefan Groth.

Han mener, at det er uhensigtsmæssigt at betragte digital og fysisk kommunikation som modsætninger. Det handler ikke om 'enten eller', det ene udelukker ikke det andet. Det vigtigste vil ifølge ham altid være, at man analyserer budskaber og målgruppe og derefter vælger de kommunikationsløsninger, som passer til situationen.

-lipe

16/3 2020
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa