Første palle af 100 % genbrugsplast

Første palle af 100 % genbrugsplast

-Det skal være i orden, og det må ikke være dyrere, siger brødrene bag MV Plast i Randers. Efter fire års forarbejde er de nu på vej med plastpallen, bl.a. godt hjulpet af det store regionalfondsprogram:Grøn Cirkulær Omstilling i SMV'er

-Som vi har indrettet os i samfundet, kan vi ikke undvære plastic. Men vi er nødt til at se på, hvilken planet vi efterlader til vores efterkommere. Vi producerer rigtig meget plastic, og det kan ikke passe, at vi ikke kan genbruge mere af det, end vi gør.

Sådan lyder det fra brødreparret Michael og Mogens Velling, som løbende forsøger at gøre plastproduktionen i deres virksomhed, MV Plast i Randers, endnu mere bæredygtig.

Lige nu sker det blandt andet med en cradle-to-cradle-certificering, som Velling-brødrene får hjælp til via det store landsdækkende strukturfondsprogram Grøn Cirkulær Omstilling i SMV'er (GCO). Programmet er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hidtil største satsning på grøn omstilling i SMV'er, og bestyrelsen har støttet programmet med ca. 95 mio.

I MV Plast er 20 procent af produktionen baseret på genbrugsplast, og netop nu arbejder virksomheden på at lancere markedets første plastpalle, der udelukkende er produceret af genbrugsplast.

-Vi har mange kunder, som allerede har vist interesse for plastpallen. Den er lettere at gøre ren og sviner ikke, den holder længere end træ, og desuden vejer den kun 11 kilo, så der er mindre risiko for arbejdsulykker. Desuden får vi genbrugt en hel masse plastic, forklarer Mogens Velling.

Plastaffald er den væsentligste kilde til Danmarks CO2-udledning fra forbrænding af affald, og genanvendelse af plast er et vigtigt ben i klimaplanen, der er aftalt mellem Regeringen og en række af Folketingets partier. Her er visionen, at 80 pct. af Danmarks plastaffald i 2030 skal være genanvendt, så det ikke når frem til forbrændingen.

Bæredygtighed og pris er afgørende
Plastaffaldet er med andre ord en udfordring for samfundet, men også en mulighed for virksomhederne. For brødrene bag MV Plast har det formet tanken om at kaste sig ud i at konkurrere med en af de store klassikere inden for logistik, træpallen. Det kræver blandt andet, at det kan dokumenteres, at plasticpallerne er mindre miljøbelastende end træpallerne.

Her skal cradle-to-cradle-certificeringen være det, der overbeviser kunderne i fremtiden, for allerede nu stiller markedet krav til genbrugsprodukter, siger Mogens Velling:

-Produkter lavet af genbrugsmateriale må ikke være dyrere end varer lavet af nye råvarer. Først når prisen er den samme, bliver bæredygtighed et reelt tilvalg for kunderne – og når de står over for et valg mellem to produkter, bliver en C2C-certificering afgørende.

FAKTA Om cradle-to-cradle
Cradle-to-cradle - 'vugge til vugge' - er et designkoncept, hvor produkter indgår i biologiske eller tekniske kredsløb og skaber værdi for både mennesker, miljø og økonomi. Med udgangspunkt i cradle-to-cradle-konceptet er der udviklet en produktstandard, Cradle to Cradle Certified™ Product Standard. Standarden administreres af den uafhængige nonprofit organisation Cradle to Cradle Products Innovation Institute. Produkter kan certificeres gennem samarbejde med vurderingsorganer, der er akkrediteret af instituttet. Kilde: Vugge Til Vugge ApS

-lipe

16/2 2021
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa