Faller øger fokus på digitalisering og internationalt netværk

Faller øger fokus på digitalisering og internationalt netværk

Mens de tyske datterselskaber kunne notere en let omsætningstilbagegang, havde Faller-Gruppens selskaber i Danmark og Polen i 2016 en positiv udvikling. Virksomheden opnåede i regnskabsåret en omsætning på 119,4 mio. euro, og melder nu om ordretilgang i de første måneder i år.

- Faller befinder sig på et udfordrende marked, som er kendetegnet ved sit høje pristryk og skærpede konkurrencebetingelser. Samtidig bestræber medicinalproducenter sig på at bringe nye produkter på markedet på meget kort tid, og kræver derudover mindre og mindre partistørrelser. Med vores internationale produktions- og salgsnetværk, i kombination med vores udviklingsteam, er vi perfekt udrustet til også fremover at være konkurrencedygtige på markedet og hæve os fra vores konkurrenter, siger Daniel Keesman, administrerende direktør og partner hos August Faller GmbH & Co. KG.

Specialisten i farmaemballage råder med sine seks produktionssteder i Tyskland, Danmark og Polen over et effektivt internationalt netværk. Hvert produktionssted er et kompetencecenter for det pågældende produkt: falsæsker, klæbeetiketter, indlægssedler, emballage-tjenesteydelser og artwork-management, og leverer både  standard- ogindividuelle løsninger til sine kunder. 

- Vi er meget tilfredse med udviklingen hos vores internationale produktionssteder“, siger Daniel Keesman, og meddirektør og partner, Michael Faller,  uddyber:

- Alene i Polen har vi vundet mere volumen. Faller opnåede i 2016 en omsætningsstigning for den polske fabrik fra 7,3 mio. euro til 10,1 mio. Også datterselskabet i Hvidovre i Danmark, havde en stigning i omsætningen i forhold til året før fra 10,2 mio. euro 2015 til 10,6 mio. euro i 2016.
I 2017 vil vi bringe vores internationalisering endnu videre frem. Specielt i USA ser vi et stort potentiale, og vil derfor fremover investere dér.  

Prisbelønnede produkter
Ud over de internationale aktiviteter koncentrerer Faller sig stadigvæk om sin styrke indenfor udviklingen af produktinnovationer, som modtages positivt af kunder og branchen som helhed.
Således er \'Pharma Compliance Pack\' belønnet med 2 priser: i 2016 med Deutscher Verpackungspreis og i begyndelsen af 2017 med Pharmapack Europe Award.

Den nyudviklede emballageløsning forenkler lægemiddelindtagelsen takket være en gennemtænkt skydemekanisme som brugerhjælp. Takket være perforerede flapper, der rives af inden indtagelsen, kan blisteren kun trækkes ud af pakningen i portioner, og hjælper dermed patienterne med at indtage deres medicin på det rigtige tidspunkt og i den foreskrevne mængde.

Faller-app og andre digitaliseringsløsninger
Siden 2015 har Faller satset på digitaliseringen af sine forretnings- og produktionsprocesser.
Nye digitale tjenesteydelser muliggør et effektivt netværk med kunder og leverandører langs hele forsyningskæden, og desuden drager kunderne nytte af hurtigere og mere transparente processer.

Den nyeste udvikling indenfor dette område er Faller-appen, som snart fås gratis til iOS og android i alle app-stores. Faller-appen gør det muligt for kunder, helt nemt at hente oplysninger om deres ordrestatus online - hvor som helst og på alle tider af døgnet. August Faller er den første virksomhed i branchen, som tilbyder denne service som app.

Også det næste skridt i digitaliseringsudviklingen hos August Faller er planlagt: I sommeren 2017 indfører virksomheden et cloudbaseret CRM-system. Målet med denne cloudløsning er at muliggøre et endnu bedre og omfattende netværk med kunderne.

3/5 2017
  • Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    emballage ›Det todelte Orbit-låg, som er let at åbne, er af det svenske Reumatikerförbundet meldt ind i konkurrencen til en Packnorth Award, som afsløres sidst i september
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2