En tidlig indsats kan ændre adfærden

En tidlig indsats kan ændre adfærden

Den danske madspildsvirksomhed Too Good To Go, der har reddet over 48 millioner måltider de sidste fire år, udvider indsatsen over for for børn og uddannelser. Virksomheden har ansat en uddannelsesansvarlig, som skal på rundtur på danske skoler for at fortælle om madspild og give børnene konkrete værktøjer til at bekæmpe madspild.

Over 700.000 tons mad smides ud hvert eneste år i Danmark, og spild af fødevarer i danske husholdninger udgør ca. en tredjedel af det totale spild af fødevarer i Danmark. Ni ud af 10 danskere vil gerne gøre mere for at bekæmpe madspild, men alt for mange danskere ved for lidt om, hvordan de helt konkret skal gøre det.

Det kæmper danske Too Good To Go for at gøre noget ved. Og står det til den danske landechef, Heidi Boye, skal der sættes tidligt ind, hvis man for alvor skal ændre adfærd på den lange bane. 

Derfor intensiverer madspildsvirksomheden nu indsatsen overfor børn og unge, og har til det formål ansat en uddannelsesansvarlig. 

- Siden vi lancerede Too Good To Go for fire år siden, har vi fået omkring to millioner danskere med på vognen og har reddet over 48 millioner måltider globalt set. Men vi er langt fra i mål. Too Good To Go er sat i verden for at bekæmpe madspild, og al forskning viser, at man skal sætte tidligt ind for at ændre adfærd. Derfor er uddannelsesområdet et enormt vigtigt ben for os, fortæller Heidi Boye, landechef i Too Good To Go og ph.d. i forbrugeradfærd. 

Hun fortsætter: 

- Vi har de seneste år oplevet enorm stor interesse fra de danske skoler. Derfor udviklede vi sidste år en uddannelsesportal med undervisningsmateriale. Og nu tager vi altså skridtet videre og har ansat en dedikeret ressource, som skal køre landet tyndt for at besøge skoler i hele Danmark. Formålet er at fortælle om madspild og hjælpe børn og unge med konkrete værktøjer til, hvordan de kan minimere deres madspild.

Too Good To Go’s uddannelsesindsats er resultatet af en voksende efterspørgsel fra uddannelsesinstitutioner over hele landet. Virksomheden har blandt andet udarbejdet undervisningsmaterialer tilpasset hhv. 4.-6. klasse, 7.- 9. klasse og har i samarbejde med forlaget Gyldendal udviklet et madspildsforløb målrettet madkundskabsundervisningen på 5. klassetrin.  

Den nye uddannelsesansvarlige hedder Frederik Knudsen og kommer med indgående erfaring med madrelateret undervisning. Frederik vil have sit primære fokus på grundskolen, hvor han ser et stort potentiale for at skabe nye, klimavenlige vaner:

- Det er helt skørt, at vi smider en tredjedel af vores mad ud, og det skal laves om. Børn og unge er bekymrede for klimaet. De vil have ændringer og går ikke på kompromis. De er på mange områder foran politikerne, virksomhederne og deres forældre. Det er derfor enormt vigtigt at starte med dem, så de forhåbentlig kan bidrage til at skabe positive forandringer i familierne, fortæller Frederik Knudsen, uddannelsesansvarlig i Too Good To Go. Han uddyber: 

- Jeg skal ikke ud og løfte pegefingre, men skal på en sjov og lærerig måde oplyse om mad og madspild og give børnene nogle håndgribelige værktøjer til, hvordan de – sammen med deres forældre – kan minimere deres madspild derhjemme.

Too Good To Go’s undervisningstilbud til de danske skoler og uddannelsesinstitutioner er gratis. Selve undervisningsforløbet tilpasses den enkelte skole og klasse i samarbejde med de tilknyttede lærere. Der er også mulighed for at indgå undervisningssamarbejde med hele kommuner ad gangen. 

-hawin

21/10 2020
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa