Dessertbæger med særlig bund får WorldStar 2016

Dessertbæger med særlig bund får WorldStar 2016

Et kundetilpasset dessertbæger udviklet af RPC Superfos for den finske mejeriproducent Valio Ltd. har netop modtaget en WorldStar 2016 – den fineste internationale emballagepris, man kan få

En emballage til Valio Eila budding med frugtsauce har fået tildelt den fornemme emballagepris WorldStar Award 2016.

Den nu prisbelønnede emballage er et kundetilpasset bæger udviklet af RPC Superfos for den førende finske mejeriproducent Valio Ltd. til deres laktosefri dessert Valio Eila.

Forbedret forbrugeroplevelse

Det særlige ved bægeret er dets bundkonstruktion. Når den forseglende folie er fjernet, vender man bægeret på hovedet ned mod en tallerken.

Et par lette tryk på bunden gør, at den knækker tre steder, så der kommer luft ind, og det får budding og frugtsauce til let at glide ud af bægeret.

Det giver på få sekunder en serveringsklar dessert, der ser godt ud på tallerkenen – altså en forbrugeroplevelse, der er bedre, end man er vant til.

Juhana Pilkama, Packaging Development Manager hos Valio Ltd. siger:

- Vi er yderst tilfredse og meget glade for, at vores bæger fra RPC Superfos har vundet en WorldStar Award 2016. Det er resultatet af en målrettet holdindsats. Alle, der har været med til at arbejde med dessertbægeret, nyder fuldt fortjent den anerkendelse, der ligger i prisen.

Til kundens bedste

Indtil videre er Valio Eila buddingen i bægeret med den indbyggede serveringsfunktion også en klar salgssucces. Ifølge Valio Ltd., har salgstallene for desserten i det praktiske bæger fra start af været langt højere end forventet.

Per Sollenby, Sales Director Food, RPC Superfos Region Nordic, er taknemmelig for det skulderklap, som en WorldStar Award 2016 betyder og glad for den forretningsmæssige succes, som mejeriproducenten oplever:

- Det er altafgørende for os at være innovativ og at gøre det bedst mulige for kunden. Prisen viser, at vi rammer skiven, og at dessertbægeret fra RPC Superfos er af højeste international karat. Vi er meget stolte.

Bedømmelsen fandt sted i oktober 2015 i Mumbai, Indien, hvor repræsentanter fra 17 emballageforeninger, der alle er med i World Packaging Organisation (WPO), bedømte 293 emballageløsninger fra 35 lande, der var indstillet til WorldStar Awards 2016. WorldStar ceremonien fandt sted i Budapest den 26. maj.

For at vinde en WorldStar Award skal emballagen have vundet en national eller multinational konkurrence, der er anerkendt af WPO. I efteråret 2015 vandt RPC Superfos’ kundetilpassede dessertbæger en Scanstar i en nordisk emballagekonkurrence.

-hawin

 

7/6 2016
  • Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    emballage ›Det todelte Orbit-låg, som er let at åbne, er af det svenske Reumatikerförbundet meldt ind i konkurrencen til en Packnorth Award, som afsløres sidst i september
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2