Brugt dansk plastik genvinder nyt liv med innovativ teknologi

Brugt dansk plastik genvinder nyt liv med innovativ teknologi

Nestlé har en vision om at gøre al plastikemballage 100 % genanvendeligt eller genbrugeligt inden 2025. Reduceret brug af emballagemateriale, farveændring og test af nye materialer er en del af en række initiativer, der allerede er blevet sat i gang. Men nu kommer der også en helt ny teknologi på banen, som testes i nyt projekt på Bornholm, der sigter imod at give plast evigt liv

Forestil dig, at du står i et supermarked og rækker ud efter en bakke falafler. Du tager hjem og laver en stor velsmagende falafelsalat, og derefter smider du bakken ud i dit sorteringsaffald.

Tre uger efter står du igen nede i dit supermarked og rækker hånden ud efter en bakke med en færdigret til den hurtige aftensmad. Hvad du ikke ved, er, at indpakningen til færdigretten er lavet af den falafelbakke, du købte for tre uger siden.

Dét er den cirkulære økonomi som træder i karakter. Efter at plastikken er smidt ud i sorteringsaffaldet, bliver det kørt væk til en genanvendelsesstation, hvor de sorterer det i kategorierne hård og blød plastik.

Derefter bliver plasten vasket og lagt i en maskine, der bryder det i tusind stykker og omsmelter det til ny, genanvendelig emballage.

- Vi arbejder hårdt for at imødekomme vores forpligtigelse om, at al indpakning skal være genanvendeligt inden 2025. Vi vil ikke have, at det skal ende på lossepladsen som affald eller i værste fald i naturen. For at komme dertil skal vi samarbejde mellem flere vigtige aktører, og denne proces er en investering i vores arbejde med cirkulær økonomi, siger Cathrine Suter Ossborn, nordisk kommunikationsdirektør i Nestlé.

For at sikre at plastikemballagen bliver indsamlet, har Nestlé indgået et samarbejde med det bornholmske affaldsselskab BOFA og Dansk Naturfredningsforening.

Sammen skal de indsamle plastmateriale og gennem undersøgelser arbejde på, at al plastikemballage kan bruges i cirkulære løsninger.

Når plasten er samlet ind, skal det genanvendes. Sammen med Naturvårdsverket i Sverige har Nestlé Norden givet økonomisk støtte til et samarbejde med den svenske innovationsvirksomhed TMR om at skabe en af de mest moderne genanvendelsesfaciliteter til plastemballage i Europa.

Anlægget vil være placeret i Ängelholm i Sverige, og det forventes at være fuldt operationelt i januar 2022.

De grønne initiativer skal nå ud over landegrænserne, og Nestlé har en målsætning om at samle de røde tråde, hvorefter flere lande kan operere efter en fælles ambition om en bæredygtig proces. Birgitte Krenk, Nordic Head of Operations i Nestlé, ser positivt på den kommende proces:

- I dag går stort set alt det bløde plastik, vi indsamler, i forbrændingsanlægget og bliver dermed ikke genanvendt. BOFA skaber rammerne for at indsamle og sortere det bløde plastik fra Bornholm, der derefter kan transporteres til TMRs nye genanvendelsescenter. Vi er interesseret i at skabe et tværgående samarbejde, der skal være med til at gøre en positiv forandring i Norden.

Det nye anlæg anvender helt ny teknologi, hvor alt det fleksible plast, der brændes i dag, skal kunne genanvendes på ny. Det er et mål at give plastemballagen helt nyt liv. Og med det resultat kan det være med til at reducere udslippet af kuldioxid. 

-hawin

19/3 2021
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa