Blå plastikpalle vinder årets Red Dot designpris

Blå plastikpalle vinder årets Red Dot designpris

Hvis du går og tror, at noget så simpelt som paller ikke kan skabe begejstring, så tro om igen. Verdens førende leverandør af bæredygtige paller, CHEP, vinder prestigefuld designpris Red Dot Award 2016

Til årets Red Dot Awards, der hylder de bedste globale produktdesigns, vandt CHEP i kategorien 'Industri, maskiner og robotter' for sin innovative blå kvartpalle. Det er første gang nogensinde, at designet af en palle overhovedet kommer i betragtning til den fine pris.

Funktionalitet og design går op i en højere enhed
Kvartpallen, der for nylig har fået nyt design, anerkendes for at være langt mere end bare en lastbærer. Ifølge juryen, som består af 41 industrieksperter, får den nemlig ikke kun topkarakterer for sit udseende. Den udmærker sig også for sin funktionelle opbygning, der både gør den ekstremt brugervenlig og yderst effektiv at arbejde med.

Det er takket været CHEPs BlueClick-system, som gør det muligt at fast- og afmontere kasser på pallen 55 procent hurtigere end traditionelle løsninger. Samtidig kan man stable pallerne i stakke på op til 30 ad gangen, hvilket både sparer plads ved transport og opbevaring.

- Formålet med at designe og udvikle den nye generation af blå kvartpaller har været at tilbyde et unikt produkt, der sparer tid, penge og CO2, og som både kommer vores kunder og kundernes kunder til gode. Det er vi i høj grad lykkedes med, og jeg er enormt stolt over, at også Red Dot Award sætter pris på pallens kvalitet. Bogstaveligt talt, siger landechef for CHEP Danmark, Torben Lund.

Blå af udseende, grøn af natur
CHEPs blå kvartpalle har høje miljømæssige ambitioner. Faktisk så høje, at den topper alle konkurrerende løsninger på området. Den er verdens første CO2-neutrale palle.

Ikke kun fordi materialerne er bæredygtige. Pallen er også en del af et cirkulært system, hvor den løbende vedligeholdes og aldrig transporteres uden at være læsset med varer. Intet tabt, intet spildt.

Det har været med til at sikre, at CHEP har fået Blue Angel-miljøetiketten.

Farveforvirringen er total, men CHEPs dedikation til bæredygtighed er et brat skifte i måden at tænke palleleverancer på – ikke kun på organisations- men også brancheniveau. Og det blev bemærket ved årets Red Dot Award.

-hawin

16/8 2016
  • Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    emballage ›Det todelte Orbit-låg, som er let at åbne, er af det svenske Reumatikerförbundet meldt ind i konkurrencen til en Packnorth Award, som afsløres sidst i september
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2