Aage Vestergaard Larsen A/S vinder Årets Plastpris 2021Søren Ulstrup, best.fmd. Plastindustrien, Gitte Buk Larsen og Franz Cuculiza fra Aage Vestergaard Larsen A/S og Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien.

Aage Vestergaard Larsen A/S vinder Årets Plastpris 2021

Genanvendelsesvirksomheden i Mariager har i de senere år knækket koden i forhold til genanvendelse af borgernes plastaffald. Nu er indsatsen hædret med årets pris fra Plastindustrien

Plastprisen blev indstiftet af brancheforeningen Plastindustrien i 1987, og prisens formål er at hædre de personer, virksomheder og/eller produkter, der er særligt nyskabende og fremtidsorienterede.

Plastindustriens medlemmer, som hver især har stemt på deres favorit, har besluttet, at prisen i år går til genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager.

Prisen blev uddelt ved en ceremoni på Plastindustriens årsdag – Plastdagen – den 20. maj, hvor foreningens bestyrelsesformand Søren Ulstrup, sagde følgende ved prisoverrækkelsen foran 350 digitale deltagere:

-Aage Vestergaard Larsen A/S spiller en stor rolle, når det handler om at øge plastgenanvendelsen i Danmark. De seneste par år har virksomheden på dygtigste vis lagt meget energi i at knække udfordringen med at genanvende husholdningsplast. Hvis Danmark skal gå fra at være en forbrændingsnation til en genanvendelsesnation, så er det vigtigt med virksomheder som Aage Vestergaard Larsen A/S til at understøtte udviklingen.

Rørt ledelse takker dedikerede medarbejdere
Franz Cuculiza, adm. direktør i Aage Vestergaard Larsen A/S, modtog prisen på vegne af virksomheden, og han sendte hurtigt en tak videre til både branchen og virksomhedens medarbejdere:

-At modtage Plastprisen 2021 er en stor oplevelse og ære specielt fordi, at den endelige jury består af vores kollegaer i branchen - nemlig Plastindustriens medlemmer. Vi er meget opmærksom på at fundamentet for Plastprisen 2021 er vores 60 erfarne og dedikerede medarbejdere. Det vil vi selvfølgelig huske på.

Han blev suppleret af Gitte Buk Larsen, der forretningsudvikling & marketingchef samt medejer af virksomheden:

-Jeg er selvfølgelig stolt og rørt over, at vi bliver belønnet for vores innovative tilgang til konstant at udvikle nye løsninger til at forbedre genanvendelsen af plast, men måske endnu mere, at vi får credit for vores strategi om at have en åben virksomhed og altid fortælle den gode historie om plasten - for det har den fortjent.

 Virksomheden er bl.a. engageret i et udviklingsprojekt sammen med bl.a. Aalborg Universitet, Grundfos og LOGSTOR, hvor et af de primære mål er at kunne bruge mere genanvendt plast i produktionen af plastrør og pumpehuse

Ud over branchens hæder og påskønnelse modtog Aage Vestergaard Larsen A/S en statuette af kunstneren Markan Christensen og en check på 50.000 kroner.

Det er tredje gang, at Aage Vestergaard Larsen A/S bliver belønnet med Plastprisen, hvilket er rekord. I 2009 blev den nu afdøde stifter af virksomheden – Aage Vestergaard Larsen – hædret, og virksomheden fik igen prisen i 2017.

De øvrige nominerede i år var CirkulærPlay, Idé-Pro Skive A/S, Plast Team A/S og Stig Nielsen (Genplast).
Forud for selve afstemningen havde en ekstern jury udvalgt de ovenstående nominerede blandt et større antal indstillinger. Juryen bestod af Pernille Weiss (K), Medlem af Europa-Parlamentet, Simon Freiesleben, Redaktør for WasteTech og Hans Nørgaard Hansen, Head of Department Mechanical Engineering DTU.

-lipe

25/5 2021
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa