A38 med på Arlas grønne linje

A38 med på Arlas grønne linje

Siden 2014 har Arla løbende hældt mere og mere mælk på grønne kartoner. Og nu er det blevet Arla A38s tur. Den grønne karton giver en CO2-beparelse er seneste tiltag i Arlas målsætning om, at al emballage skal være CO2-neutral inden 2050

Arla 38 – et af de mest populære mejeriprodukter blandt danskerne – får nu grønne klæder, når de fra denne uge hældes på grøn karton. De grønne kartoner skærer hele 22 procent af CO2-udledningen sammenlignet med Arla A38s gamle karton. Og da der hvert år sælges hele 16 millioner liter Arla A38, giver det en samlet CO2-redukton på 128.000 kilo.

-Vi arbejder målrettet for hele tiden at reducere vores klimaaftryk, og bæredygtig emballage til vores mejeriprodukter er en vigtig del af det arbejde. Derfor er vi stolte af, at vores ni varianter af Arla A38 nu også er kommet på grønne kartoner, som danskerne kender fra vores Arla 24 og ØKO-mælk. Det betyder, at vi sammen med danskerne reducerer en femtedel af kartonens CO2-udledning, siger Randi Wahlsten, der er Senior Marketing Director i Arla Danmark.

Ændringen af emballagen på Arla A38 til grøn karton er det seneste tiltag i Arlas ambitiøse målsætning om, at al emballage skal være CO2-neutral inden 2050. Det er et led i andelsmejeriets klimastrategi om at nedbringe udledningen af CO2 med 30 procent inden 2030 og blive klimaneutral inden 2050.

- Vi har i årevis arbejdet mod en mere bæredygtig mælkeproduktion. For at opnå vores målsætning om klimaneutralitet i 2050 arbejder vi med bæredygtige tiltag i hele værdikæden. Lige fra landmændenes gårde og produktionen på mejerierne til transporten af vores produkter, siger Randi Wahlsten.

Brunt pap og biobaseret plast
Arla A38 hældes på grøn karton i Slagelse og Hobro, hvor mejerierne hvert år producerer millioner af liter Arla A38 til danskerne. Nærmere bestemt producerer Slagelse Mejeri intet mindre end 12 millioner liter Arla A38 hvert år, mens Hobro står for produktionen af 4 millioner liter. Og fra denne uge vil alle disse liter Arla A38 blive hældt på den grønne karton.

Arla A38s nye kartoner er lavet af brunt pap, der er fremstillet af naturlige materialer fra træ og planter helt uden brug af blegningsprocesser. Det betyder, at Arla i samarbejde med kartonleverandøren har fjernet et hvidt kridtlag fra kartonen. Ved at fjerne et kridtlag og undgå blegningen bliver kartonernes CO2-udledning reduceret med 22 procent.

Kartonens låg er fremstillet af 100 procent biobaseret plast, som er produceret fra biomaterialer som f.eks. sukkerrør. Låget indeholder dermed intet fossilt, olie-baseret plast, som er CO2-tungt. Lågene produceres af Tetrapak. Den tynde plastfilm på kartonens indvendige og udvendige side er også fremstillet i biobaseret plast.

-lipe

 

3/6 2020
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa