Verdenssucces startede i Ribe
Logitrans, med hovedkvarter i Ribe, sikrer høj effektivitet og gode arbejdsvilkår ved intern transport verden over
LAGER Som producent af hjælpemidler til internt transport på lagre, i produktioner og i butiksområder er Logitrans i dag et anerkendt og velanset navn i branchen.
Det hele startede i 1940, da adm. direktør Erling Pedersens forældre købte den lille smedje i Farup ved Ribe. Her startede virksomheden i første omgang produktionen af landbrugsmaskiner og siden hjælpemidler med hydraulik og internt transportmateriel.
Logitrans sørger altid for at sætte ergonomi og optimale arbejdsbetingelser for brugerne i højsædet, når der udvikles produkter.
”Et af vores unikke produkter er Rotator, som er en uundværlig medspiller i enhver virksomhed, hvor der er behov for at tømme og fylde kasser eller dreje forskellige genstande! Vores Rotator sætter fokus på brugerens arbejdsvilkår og kan spare mange dårlige rygge. Den er modtaget med stor glæde blandt vores kunder! Som en ekstra gevinst kan den håndtere op til 1000 kg”, siger Erling Pedersen, adm. direktør hos Logitrans A/S.
Logitrans har siden grundlæggelsen udviklet sig til en international koncern med medarbejdere i Frankrig, Tyskland, Norge, Sverige og USA samt forhandlere i mere end 35 lande. I 2009 startede Logitrans produktion på egen fabrik i Kina – med fokus på dansk kvalitet og design! På det danske marked sælges Logitrans-produkterne gennem NP Trucks med afdelinger i Horsens og Roskilde. Ca. 90% af produktionen eksporteres til mere end 50 forskellige lande.
-jk