Salg af arbejdskraft til specialpakning
Står du lige og mangler et par ekstra hænder til en specialopgave indenfor pakning, så er der nu hjælp at hente – mobilt pakkeværksted kører ud til kunderne
ERHVERV Kepak Consult er en nyoprettet enmandsvirksomhed, der tilbyder mobile søemballering i hele Danmark. Kepak Consult ejes af Karsten Engelbrecht Nielsen, der har en bred og mangeårig erfaring indenfor logistik, pakkeri, håndtering og planlægning af projektorienterede opgaver primært indenfor det grønlandske marked.Karsten Engelbrecht Nielsen har ingen fast værkstedsadresse, men har derimod materialerne og værktøjet med sig rundt i landet. Timeprisen ligger fra kr. 265,00 excl. moms og minimum fire timers arbejde. Gratis kørsel indenfor 25 km fra bopæl til arbejdssted. Herudover afregnes efter statens takster.
Kræver opgaven varmebehandlet træemballage, så klarer Karsten Engelbrecht Nielsen også det. Under den internationale Plantesundhedskonvention IPPC er der vedtaget en standard (ISPM 15) for behandling og mærkning af træemballage. Kepak consult følger gældende retningslinjer og regler fra Natur Erhvervsstyrelsen om brug og anvendelse af træemballage.
-jk
Foto: Karsten Engelbrecht Nielsen, indehaver af det nyoprettede mobile emballageværksted Kepak Consult.