Opruster i Skandinavien
Roland DG, en af verdens førende producenter af storformatprintere og integrerede skæreprintere, har ansat Alan Isaacs (43) som salgschef for selskabets aktiviteter i Skandinavien, Baltikum, Polen, Rusland og CIS landene.
ERHVERV Den nyoprettede stilling er en del af Roland DGs ekspansionsstrategi med fokus på vækst og en kundeorienteret forretningsgang efter at Roland DG er blevet et 100 % ejet datterselskab af den japanske koncern Roland DG Corporation.
Øget salgsindsats
I sin nye rolle bliver Alan Isaacs vigtigste opgave at øge salgs- og markedsindsatsen for Roland DGs løsninger i den grafiske branche i et tæt samarbejde med forhandlere og partnere.
Alan Isaacs kommer til Roland DG med mere end 15 års erfaring fra internationalt salg og marketing, senest i rollen som salgschef for forhandlersalg i Europa fra Canons europæiske datterselskab for mobile POS- og datafangstløsninger.
Denne erfaringen har givet Alan Isaacs en stor indsigt i og forståelse for de europæiske markeder, løsningssalg, distributionskanaler og servicemekanismer.
-jk
Foto: Alan Isaacs er ny salgschef for Roland DGs aktiviteter i Skandinavien, Baltikum, Polen, Rusland og CIS landene.