Send til en ven   Udskriv29/6 2010 kl. 11:20
Send til en ven

YIT rykker ind i Næstved

Teknik- og servicevirksomheden YIT åbner nu en afdeling i Næstved for bedre at kunne aflaste Peterson Packaging inden for el, ventilation, vvs og energioptimering. Teknisk outsourcing er kommet for at blive.

SERVICE En stor samarbejdsaftale med Peterson Packaging får nu teknik- og servicevirksomheden YIT til at åbne en ny afdeling på Grimstrupvej i Næstved. Samarbejdsaftalen er femårig og består primært af teknisk outsourcing. Det vil sige, at YIT kommer til at varetage drift og vedligehold af Peterson Packagings maskinpark, bygninger og inventar og derved alle tekniske opgaver, lige fra at holde maskinerne mekanisk og elektrisk kørende, over vedligeholdelse af el, vvs og ventilation til græsslåning og snerydning.

 

Med i samarbejdsaftalen hører også, at YIT overtager ansættelsen af eksisterende teknikere på Peterson Packaging. En sådan aftale har flere fordele for virksomheden: - Ved at lægge ansvaret over på os, opnår Peterson Packaging fuldt fokus på deres kernekompetence, som er produktion af papemballage til industrien. En teknisk outsourcing aftale betyder, at virksomheden overdrager vedligehold af produktionsanlæg og tekniske installationer, vedligeholdelsespersonale og aftaler med underleverandører til YIT, siger Brian Olander Hjort, der er afdelingsleder hos YIT i Næstved.

 

- Sådan en aftale kan skræddersyes på flere måder alt efter hvilken løsning, der er den rigtige for kunden. YIT er jo en stor teknisk familie, og mandskabsmæssigt råder vi over mange specialister inden for flere forskellige faggrupper lige fra elektrikere og ventilationsteknikere til smede og VVS-installatører - dermed kan vi løse mange forskellige opgaver, siger Brian Olander Hjort.

I Næstved vil YIT især fokusere på el, ventilation, vvs og energioptimering, som kan skære mange tusinde kWh af en virksomheds energiforbrug.

 

Hos Peterson Packaging skal der også gennemføres et energioptimeringsprojekt, hvor hele virksomheden bliver screenet for at finde energiforbedringer.

- Det er svært at sige, hvor store besparelser, det vil kunne løbe op i netop hos Peterson Packaging, men hos tilsvarende virksomheder finder vi normalt årlige besparelser på op mod 500.000 kWh, siger Brian Olander Hjort.

 

-jk

 

(Foto: YIT).

Forrige1234Næste

Packmarkedet • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4343 2900