Trecifret millionoverskud uden budgetter

Trecifret millionoverskud uden budgetter

Iværksætterparret bag Lasertryk.dk runder 425 millioner i omsætning og har haft millionoverskud i 18 ud af trykkeriets 20 leveår. Alligevel har ledelsesduoen først nu indført budgetter i virksomheden

Traditionel økonomistyring virker en anelse vintergrå holdt op mod den bærende tankegang i en af dansk erhvervslivs store iværksættersucceser de sidste 20 år. Med base på P.O. Pedersens Vej i Aarhus Nord har Anders Grønborg og Esben Mols Kabell styret Lasertryk.dk til vækst og overskud uden et eneste budget for virksomheden. Og resultatet må siges at være godkendt.

Siden 1999 er virksomheden vokset fra en enkelt kopimaskine til at kunne kalde sig et af Nordens største trykkerier med en årsomsætning i 2018 på over 425 millioner kroner, 18 positive regnskabsår i træk og et tocifret millionoverskud i over halvdelen af virksomhedens leveår.

– Vi har altid ment, at budgetter indeholder en høj grad af gætværk. Vores omkostninger til eksempelvis markedsføring skal styres af, hvad der er mest fornuftigt på det givne tidspunkt af året, og ikke af, hvad vi besluttede på et budgetmøde for 10 måneder siden. Ofte er det bankerne, der gennemtvinger budgetkrav hos virksomhederne, men vi har jo heldigvis aldrig været afhængige af bankerne, siger koncerndirektør Anders Grønborg.

10 gode ideer og 1000 små forbedringer
Selvom tryksagen lever i bedste velgående, og Lasertryk.dk har succes i en gigantisk branche, større end både musikindustrien og softwareindustrien, afviser koncerndirektør Esben Mols Kabell pure, at deres forretningsidé skulle være unik eller særlig innovativ. – Vi er et almindeligt firma, der gør det godt, i en ordinær branche. Alle elsker at høre om den unikke og geniale virksomhedside, der ryddede bordet og gav iværksætterne masser af succes, men sådan har virkeligheden aldrig været for vores vedkommende, siger Esben Mols Kabell og fortsætter:

– Der ligger ikke én genial idé bag Lasertryk.dk. Der ligger 10 gode ideer og 1000 små forbedringer til grund for vores succes. Du sætter ikke bare et koncept i søen, og lader det passe sig selv. Et nyt forretningskoncept kræver opmærksomhed og tilpasning, så det bliver ved med at være konkurrencedygtigt og attraktivt for dine kunder.

Makkerskab og budgetpres
På trods af deres modstand overfor snævre budgetrammer har Anders Grønborg og Esben Mols Kabell for nylig givet efter og indført budgetter i virksomheden.

– Det er ganske ligetil. Selv Esben og jeg, to rendyrkede iværksættere, har måttet erkende, at vores virksomhed har nået en størrelse, hvor det er nødvendigt at indføre budgetter til at forventningsafstemme med vores mellemledere og styre vores likviditet. Men det er kun budgetter og ikke undskyldninger for ikke at udvikle på forretningen. Her gennemsyrer Lasertrykånden stadig alt, hvad vi foretager os, siger Anders Grønborg og uddyber:

– Grundlæggende handler ledelse ikke om budgetter eller ej. Det handler om, hvordan man driver virksomhed. Og her står vi stærkere end nogensinde. Vi er vokset med virksomheden og har beholdt makkerskabet og pengene sammen i 20 år. Det er vi begge stolte over. Måske er vores samarbejde i virkeligheden noget af det mest unikke ved Lasertryk.dk.

Fakta
LaserTryk.dk A/S i Aarhus er med cirka 300 medarbejdere blandt Nordens største trykkerier – og otte gange kåret til Gazelle af Børsen. Virksomheden, der igennem en årrække har præsteret markant vækst, findes også i Norge, Sverige og Tyskland. 

- lipe

17/6 2019
  • Fra tryk til hylde

    Fra tryk til hylde

    tryk-og-print ›Udbredelsen i detailhandlen af emballage og etiketter med 2D-koder baseret på GS1 tager fart. Toby Hayhurst, fra Domino Printing Sciences giver sit bud på hvordan emballageproducenter kan imødekomme den stigende kundeefterspørgsel på emballage med de verificerede, kompatible 2D-koder
  • Fremtiden åbner sig for Billes

    Fremtiden åbner sig for Billes

    tryk-og-print ›Billes i Göteborg ruster sig til fremtidens produktion med stor investering i flere af Heidelbergs topmoderne løsninger 
  • Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    tryk-og-print ›Ved den første europæiske Dscoop-konference i syv år lancerer HP kommerciel tilgængelighed af HP Indigo 7K+, en ny Value Pack til HP Indigo 15K-kunder og ny workflow-automation under Nonstop Digital Printing-visionen
  • Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    tryk-og-print ›Heidelberger Druckmaschinen, Heidelberg, har udnyttet regnskabsåret 2025/2026 til at fremskynde sin omstilling til en mere bredt funderet teknologivirksomhed, som bruger sin ekspertise på flere områder, bl.a. forsvarsindustrien
  • Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    tryk-og-print ›HP har på årets FESPA lanceret sin nye HP DesignJet Z6 og Z9+ PostScript® Printer Series Plus Edition. Serien er udviklet til mindre og mellemstore virksomheder for at forenkle arbejdsgange i storformat
  • Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    tryk-og-print ›Hybridprinteren til krævende skilt- og displaymiljøer modtog den prestigefyldte EDP Award på FESPA Global Print Expo 2026
  • AddiThy vinder Plastprisen 2026

    AddiThy vinder Plastprisen 2026

    tryk-og-print ›Iværksættervirksomheden udvikler storskala 3D-printløsninger i plast til dansk produktion. Torsdag modtog den Plastindustriens årlige pris
  • Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    tryk-og-print ›Huber Group Print Solutions præsenterer ny teknologi baseret på syntetisk harpiks til offsetblæk. Den skal sikre forbedringer i både præstation og kvalitet