Konference om genbrugelige fødevareemballager i større mængder
Partnerorganisationen Gate 21 vil på et heldagsarrangement gøre tilhørerne klogere på mulighederne for at bruge genanvendelige emballager til events, takeaway og i offentlige køkkener
Konferencen Reusable Food Packaging Conference finder sted i Albertslund den 23. oktober, og markerer afslutningen på projektet Change(K)now!, der er støttet af Interreg Baltic Sea Region.
Her vil Gate 21 præsentere resultaterne af tre års arbejde med at teste og implementere genbrugelige fødevareemballagesystemer i praksis på tværs af Europa.
Man vil bl.a. kunne høre om erfaringer fra 28 pilotprojekter oplæg fra repræsentanter fra universiteter, virksomheder og NGO'er, lige som SF's medlem af Europa-Parlamentet, Rasmus Nordqvist vil fortælle om de seneste fakta om implementeringen af PPWR- regulativet og hvad de betyder for erhvervsliv, borgere og offentlige myndigheder.
Se detaljer om konferencen, som afholdes på engelsk
-lipe