Ny teknologi til 3D-print muliggør masseproduktion i metal

Ny teknologi til 3D-print muliggør masseproduktion i metal

HP lancerer ny 3D-printer, der kan masseproducere metaldele i høj kvalitet med lave omkostninger.

HP har netop lanceret en ny 3D-printer til metal, under navnet HP Metal Jet, som er bygget på markedets mest avancerede 3D-printteknologi til produktion af metalholdige dele. HP Metal Jet er op til 50 gange mere effektiv end andre sammenlignelige 3D-printmetoder og betydeligt billigere. Den nye teknologi er allerede taget i brug af en række globale virksomheder som bl.a. Volkswagen og Parmatech, der bruger den til produktion af færdige dele.

- Vi befinder os midt i en digital revolution, som er i gang med at forandre den 1200 milliarder kroner store fremstillingsindustri. HP har allerede bidraget til denne udvikling gennem vores 3D-printløsninger til masseproduktion af plastik og med introduktionen af den nye avancerede 3D-printteknologi til metal, øger vi indsatsen yderligere, siger Dion Weisler, CEO og President, HP Inc.

- Potentialet er enormt - hvert år producerer bil-, maskin- og medicinalbranchen flere milliarder metaldele. HP’s nye Metal Jet 3D-printplatform giver adgang til bedre hastighed, kvalitet og økonomi, hvilket giver vores kunder mulighed for at tænke i helt nye baner, når det kommer til design, fremstilling og levering af nye løsninger i den digitale tidsalder.

HP Metal Jet er bygget på en banebrydende 3D-printteknologi med voxel-kontrol, der leverer større produktivitet og driftssikkerhed med lave anskaffelses- og driftsomkostninger sammenlignet med andre 3D-printløsninger, der producerer metaldele. Printkarret har en størrelse på 430 x 320 x 200 mm og vil til at starte med producere metaldele i rustfrit stål med isotrope egenskaber efter branchestandarder.

HP Metal Jet åbner op for nye markedsmuligheder

Flere internationale produktionsvirksomheder har allerede taget HP Metal Jet i brug. Det gælder f.eks. GKN Powder Metallurgy, der i samarbejde med HP, har installeret HP Metal Jet i deres fabrikker til produktionen af funktionelle metaldele til førende virksomheder i bilindustrien, som bl.a. Volkswagen og Wilo.

Volkswagen, som er en af de største bilproducenter i verden, har også integreret HP Metal Jet i deres langsigtede design- og produktionsplan. Samarbejdet mellem Volkswagen, GKN Powder Metallurgy og HP betyder blandt andet, at det nu er blevet hurtigere og nemmere at producere skræddersyede produkter såsom personlige bilnøgler og nummerplader. Volkswagen har også planer om at bruge den nye 3D-printteknologi til at fremstille gearknopper og spejlbeslag i fremtiden.

- Bilindustrien gennemgår en revolution i øjeblikket – ikke nok med at kunderne forventer øget personalisering, så vil de forskellige brands under Volkswagen Group i 2025 have introduceret 80 nye elektriske modeller, siger Dr. Martin Goede, chef for teknologisk planlægning og udvikling, Volkswagen.

- En stor fordel ved en additiv-teknologi, som HP Metal Jet, er, at det giver os mulighed for at producere mange af bilens dele uden først at skulle bygge produktionsværktøj. Derfor er HP’s nye Metal Jet-platform et stort skridt i den rigtige retning for bilindustrien, og vi ser frem til at hæve barren for, hvad der er muligt, når det kommer til at skabe mere værdi og innovation for vores kunder.

Metal Jet Production Service

Udover HP Metal Jet teknologien, har HP også lanceret Metal Jet Production Service, der giver alle kunder i verden mulighed for hurtigt at generere nye 3D-design, producere færdige dele og integrere HP Metal Jet i deres langsigtede produktionsplaner.

I første halvdel af 2019 vil kunderne kunne uploade 3D-designfiler og modtage nye dele i store mængder fra den nye Metal Jet Production Service.

-hawin

11/9 2018
  • Fra tryk til hylde

    Fra tryk til hylde

    tryk-og-print ›Udbredelsen i detailhandlen af emballage og etiketter med 2D-koder baseret på GS1 tager fart. Toby Hayhurst, fra Domino Printing Sciences giver sit bud på hvordan emballageproducenter kan imødekomme den stigende kundeefterspørgsel på emballage med de verificerede, kompatible 2D-koder
  • Fremtiden åbner sig for Billes

    Fremtiden åbner sig for Billes

    tryk-og-print ›Billes i Göteborg ruster sig til fremtidens produktion med stor investering i flere af Heidelbergs topmoderne løsninger 
  • Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    tryk-og-print ›Ved den første europæiske Dscoop-konference i syv år lancerer HP kommerciel tilgængelighed af HP Indigo 7K+, en ny Value Pack til HP Indigo 15K-kunder og ny workflow-automation under Nonstop Digital Printing-visionen
  • Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    tryk-og-print ›Heidelberger Druckmaschinen, Heidelberg, har udnyttet regnskabsåret 2025/2026 til at fremskynde sin omstilling til en mere bredt funderet teknologivirksomhed, som bruger sin ekspertise på flere områder, bl.a. forsvarsindustrien
  • Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    tryk-og-print ›HP har på årets FESPA lanceret sin nye HP DesignJet Z6 og Z9+ PostScript® Printer Series Plus Edition. Serien er udviklet til mindre og mellemstore virksomheder for at forenkle arbejdsgange i storformat
  • Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    tryk-og-print ›Hybridprinteren til krævende skilt- og displaymiljøer modtog den prestigefyldte EDP Award på FESPA Global Print Expo 2026
  • AddiThy vinder Plastprisen 2026

    AddiThy vinder Plastprisen 2026

    tryk-og-print ›Iværksættervirksomheden udvikler storskala 3D-printløsninger i plast til dansk produktion. Torsdag modtog den Plastindustriens årlige pris
  • Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    tryk-og-print ›Huber Group Print Solutions præsenterer ny teknologi baseret på syntetisk harpiks til offsetblæk. Den skal sikre forbedringer i både præstation og kvalitet