I fin form til ScanpackAntistatisk udstyr løser mange forskellige opgaver og er blandt de mange løsninger som Nothern Grafics præsenterer på Scanpack i Gøteborg.

I fin form til Scanpack

Northern Grafics udstiller for første gang på Scanpack. Firmaet har agenturer på en lang række virksomheders udstyr og løsninger til blandt andet plast- og papirindustrien, og glæder sig til at vise et stort udvalg af dem

Af Hans Windeløv 

Knivskærere, roterende unioner til kørevalser, antistatisk udstyr, bananvalser, rakelstål og meget andet udstyr til produktionslinjer spiller hovedrollen på Northern Grafics stand på årets Scanpack-messe i Gøteborg. Udstyret bliver brugt af en lang rækker aktører i trykindustrien, fødevareindustrien og andre steder, hvor kvalitet, effektivitet, høj oppetid og hurtig levering er et must.

Northern Grafics udstiller for første gang på messen, og direktør i firmaet, Michael Undén glæder sig.

- Vi ser frem til at vise rigtigt meget udstyr og mange af de løsninger, vi er i stand til at levere. Vi samarbejder og repræsenterer en lang lække firmaer, som alle laver udstyr af meget høj kvalitet. Vi sælger hovedsageligt til danske og svenske kunder, men har fokus på hele det skandinaviske marked. Vi satser på at opgradere indsatsen i Norge, og Scanpackmessen er et vigtigt skridt på vejen, siger Michael Undén.  

En vigtig aktør

Uanset om man er et trykkeri, som skal have udskiftet komponenter eller have tilføjet et skæremodul, eller man er et pakkeri, som har behov for ekstra antistatiske stave til at åbne folieemballage eller lukke oprullede plasticposer, er der hjælp at hente hos Northern Grafics, som leverer udstyr af højeste kvalitet, og som følger løsningerne til dørs hos kunderne.

- Vi er endvidere fast leverandør af udstyr til flere maskinproducenters løsninger. Vi har kontakt til mange forskellige leverandører, og er altid i stand til at finde de rigtige løsninger. Det gør os til en vigtig aktør i mange forskellige sammenhænge og mange industrielle løsninger.

- Scanpack er et oplagt sted at få en snak med både de faste kunder og de mange interesserede, som nok skal fatte interesse for de løsninger vi viser. Netop vores alsidighed er en styrke, og gør det muligt at bygge relationer op med mange forskellige slags kunder, siger Direktør Michael Undén.

Antistatisk udstyr er i vækst

Det antistatiske udstyr er et af de områder, hvor virksomheden har oplevet stor interesse fra spillere både blandt trykkerier, i plastindustrien og hos pakkerier af dagligvarer.

- Antistatisk udstyr løser mange forskellige opgaver, og udstyret fra Simco-Ion Europe, som vi importerer og forhandler, løser opgaver med styring af statisk elektricitet. Stavene både aflader og oplader film, plast og substrater til såvel  etiketter som emballage alt efter behovet i de konkrete opgaver. Det er et stort vækstområde for os, og de nye stave fungerer som plug-and-play. De har integreret strømforsyning, så man slipper for at trække kabler på kryds og tværs, forklarer Michael Undén.    

Christian Meier GmbH

Kirsten Arleth Gertved, Sales Manager hos Northern Grafics er med på messen. Hun har ansvar for agenturet, Christian Maier, i Danmark og Sverige. Hun forklarer, at det er vigtigt, at ventiler/unioner til de store papirmøller fungerer optimalt. Det sørger tyske Christian Meiers ventiler og unioner for.

- Det kan hurtigt blive meget dyrt, hvis en produktionslinie stopper. Vi leverer unionerne, til både vand og olie, til slutbrugerne og maskinproducenterne i Danmark og Sverige.

Hun kommer også ind på, at knivskærerudstyret fra den italienske producent Elio Cavagne er et stort indsatsområde for Northern Grafics.

- Producenten laver pneumatiske overknivholdere og leverer også udstyret i komplette moduler. Udstyret bliver produceret efter kundeordre, og vi er bindeleddet i salgsprocessen, siger Kirsten Arleth Gertved.

- Vi glæder os til messen, og er spændte på forløbet. Vi har mange nye spændende agenturer på vej. Og med vækstrater på 20 % de seneste par år har vi haft travlt med salg af løsninger og servicering af kunderne og opfølgning på aftaler og ordrer. Den vej fortsætter vi, og derfor er vi i fin form til messen, understreger Michael Undén. 

 

 

 

 

22/10 2018
  • Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    tryk-og-print ›Hybridprinteren til krævende skilt- og displaymiljøer modtog den prestigefyldte EDP Award på FESPA Global Print Expo 2026
  • AddiThy vinder Plastprisen 2026

    AddiThy vinder Plastprisen 2026

    tryk-og-print ›Iværksættervirksomheden udvikler storskala 3D-printløsninger i plast til dansk produktion. Torsdag modtog den Plastindustriens årlige pris
  • Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    tryk-og-print ›Huber Group Print Solutions præsenterer ny teknologi baseret på syntetisk harpiks til offsetblæk. Den skal sikre forbedringer i både præstation og kvalitet
  • Canon ruller storformat-teknologier ud på Fespa

    Canon ruller storformat-teknologier ud på Fespa

    tryk-og-print ›Canon demonstrerer printets 'Power to Move' ved at fremvise virksomhedens nyeste storformat-teknologier på Fespa Global Print Expo 2026
  • Tryk på fusionen – med HP Indigo

    Tryk på fusionen – med HP Indigo

    tryk-og-print ›Efter fusionen med Eskils investerer Stema i en HP Indigo 120K for at styrke produktionen af kommercielt tryk
  • Stærke kontraster på ny Bourbon-serie

    Stærke kontraster på ny Bourbon-serie

    tryk-og-print ›Til Ridedel Glas har Mondi designet genanvendelig sekundær emballage af brunt papir med hvidt digitaltryk med teknologi, der giver forbedret sporbarhed
  • Direkte print sparer 17,6 ton papir om året

    Direkte print sparer 17,6 ton papir om året

    tryk-og-print ›Tekst og grafik på Coops mest populære æggebakke, Änglamark 10 stk., bliver nu printet direkte på pappet i stedet for at blive trykt på et påklistret mærkat
  • Flere bud på fremtidens metalemballager

    Flere bud på fremtidens metalemballager

    tryk-og-print ›På messen METPACK vil Sun Chemical præsentere en portefølje af materialer og tjenester, der kan understøtte balancen mellem bl.a. branding, effektivitet og miljøhensyn