Digital Canon maskine styrker  rcgroup’s produktsortiment Henrik Kofoed, salgsdirektør hos rcgroup, fotograf Peter Qvist og bureau direktør i rcdigital, Tomas Due-Pedersen.

Digital Canon maskine styrker rcgroup’s produktsortiment

rcogm har investeret i en digital Canon maskine, som gør det muligt hurtigt at producere brochurer i mindre oplag samt lave prøveprint til nogle af de forskellige opgaver, man gør klar til trykkerierne

Af Hans Windeløv

rcogm er totalleverandør af de ydelser, som omsætter ideer, data, design og kreative løsninger til færdigt print. Virksomheden, som er en del af rcgroup, leverer trykforme og printklare materialer til Flexo- Dyb- Offset- og nu også digitalprint.

Man har indgående viden om de mange processer, der går forud for selve printopgaven og skaber de løsninger, som sørger for, at kvaliteten er i top i selve printprocessen.

Det nyeste tiltag hos virksomheden er anskaffelsen af en digital Canon maskine. Den printer lynhurtigt mindre serier af brochurer i rigtig høj kvalitet.

Som salgsdirektør hos rcgroup, Henrik Kofoed forklarer, udfylder maskinen et ’gap’ i virksomhedens produktsortiment. Det er et ’gap’ som afspejler, at der er et behov for netop den slags printopgaver i markedet, til eksempelvis pr materiale til brug på messer og mange andre ting.

Mindre oplag er i vækst

- I dag ser vi, at oplagene på gammeldags kataloger rasler ned. Hvad enten man sælger smykker, fotoudstyr, dyrefoder, modetøj, møbler eller andre ting, ja, så har brandowners ikke behov for de helt store oplag af brochurer, kataloger og andet trykt salgsmateriale.

- Her kommer vi dem i møde med en løsning, som honorerer kravene om hurtig levering. Med Canon maskinen printer og leverer vi hurtigt færdige brochurer i 50, 100 eller 200 eksemplarer, siger Henrik Kofoed.

Han kommer ind på, at så små oplag ofte er for små for trykkerier med store offset trykmaskiner. Omkostningerne stiger simpelthen forholdsmæssigt, hvis man skal trykke opgaver af så begrænset omfang.

Brochuren er hurtigt klar

Maskinen, som man installerede i slutningen af 2015, har allerede leveret de første færdige brochurer. Færdige produkter er dog blot en af de mange fordele, der er forbundet ved at have maskinen i hus.

- Når brandowners henvender sig til os for at forhøre sig om muligheden for at få printet brochurer i små og mindre serier, er vi lynhurtigt i stand til at lave et prøveprint, som de kan vurdere og komme med forslag og rettelser til, forklarer Henrik Kofoed.

Han kommer ind på, at man faktisk er i stand til at lave prøveprintet, mens kunderne er på besøg for at snakke tingene igennem.

- Med grafikere og vores eget kommunikations- og pr-bureau er vores reaktionstid utrolig kort. Hvis kunderne kommer med et oplæg, tager vi en snak med dem sammen med pr-folkene og grafikerne, og pejler os ind på løsningen af projektet. Vores folk kan lynhurtigt komme med forslag til løsninger.

- Her giver maskinen os mulighed for hurtigt at lave det vigtige prøveprint, vi kan snakke videre ud fra med kunderne. Og selv om kunderne naturligvis vurderer sagen derhjemme, og det hele skal bundfælle sig, er vi faktisk i stand til at løse hele opgaven, mens kunderne er i huset, hvis det kommer på tale, siger Henrik Kofoed.

Tidligt overblik

Ud over de færdige tryk af brochurer bliver Canon maskinen også brugt til at lave oplæg til opgaver, hvor det færdige print bliver udført af andre trykkerier. Her er det samme fremgangsmåde med at lave prøveprint til kunderne, som gør sig gældende.

- Vi har en lang tradition for at lave dummyer i virksomheden. Både hvad etiketter, magasiner, brochurer, plakater, emballage og andre ting angår. Når det handler om brochurer, giver den digitale Canon maskine os en række fordele. Kvaliteten af prøveprintet er super god, og vi kan hurtigt tjekke de prøver, vi laver for fejl og farveægthed.

- Det betyder, at vi endnu hurtigere kan få materialet klar til de trykkerier, som udfører trykopgaverne. Uanset om vi bruger maskinen til at printe de færdige opgaver eller til prøveprint af den ene eller anden slags, gør den det nemmere at styre projekterne. Vi får allerede tidligt i forløbet overblik over opgaverne og de videre processer. Dermed sparer den både os selv og vore kunder og samarbejdspartnere for tid og ressourcer, siger Henrik Kofoed.

Det grafiske supermarked

rcgroup kombinerer erfaring og høj specialisering med innovative evner, fremsynethed og den allernyeste teknologi. Det har gjort virksomhederne i rcgroup til markante leverandører af materialer til danske og europæiske emballage- og etikettrykkerier.

Målsætningen om at være et grafisk supermarked, hvor alt skal kunne købes, er rykket endnu et skridt nærmere.



 


 

4/3 2016
  • Tryk fødevareemballagen uden bekymringer

    Tryk fødevareemballagen uden bekymringer

    tryk-og-print ›Resinos nye DFC-trykfarver til direkte fødevarekontakt kombinerer ekspertise inden for overholdelse af lovgivningen med produktionsklar ydeevne og specialiseret teknisk support
  • Effection bliver en del af Stibo Complete Group

    Effection bliver en del af Stibo Complete Group

    tryk-og-print ›Stibo Complete Group overtager Effection, som fortsætter som selvstændigt brand med egen ledelse. Sammen skaber virksomhederne et stærkere fagligt miljø med flere kompetencer, større kapacitet og flere muligheder for kunderne
  • Gallus og Heidelberg satser på vækstmarked i Indien

    Gallus og Heidelberg satser på vækstmarked i Indien

    tryk-og-print ›På årets i LOUPE India 2026 vil parterne præsentere teknologier og tjenester inden for etiketter og emballage målrettet til en af verdens hurtigst voksende økonomier
  • Probeco opruster med HP Indigo og ABG

    Probeco opruster med HP Indigo og ABG

    tryk-og-print ›Den danske producent af plastprodukter, Probeco fortsætter med at udvide sin digitale produktionskapacitet ved at investere i sin anden HP Indigo 6K+ Digital Press samt yderligere to efterbehandlingsløsninger fra ABG. Alt udstyr leveres af Visutech
  • HP lancerer AI-drevet produktionsløsning

    HP lancerer AI-drevet produktionsløsning

    tryk-og-print ›Den samlede AI-løsning til storformater kobler software og printer sammen hele vejen fra ordren kommer ind, til printet er færdigt. Målet er bl.a at gøre produktionen enklere og reducere fejl
  • Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    tryk-og-print ›Øget produktivitet og printkvalitet er ambitionen de 12 nye TM- og TX-modeller, Canon Europe lancerer til tekniske og professionelle storformatprintløsninger
  • Fagligt løft hos Heidelberg

    Fagligt løft hos Heidelberg

    tryk-og-print ›Danske HK-Privat-medlemmer blandt trykkere og bogbindere var for nyligt på succesfuldt kursus i Heidelbergs ”Home of Print”
  • Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    tryk-og-print ›Hubergroup Print Solution udvider sit nitrocellulosefrie blæksystem med den egenudviklede Gecko CyclOne til tryk på både for- og bagsider og laminering