Flere varer bliver To Good To Go

Flere varer bliver To Good To Go

Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer

Overskudsfødevarer fra butikker har indtil nu været forretningsområdet for Too Good To Go-ordningen. 

Gennem det seneste årti er organisationen vokset og forbinder i dag 150 millioner registrerede brugere med 200.000 aktive partnere. Og nu udvider verdens største markedsplads af sin art til at omfatte andre varer en mad.

Gennem Too Good To Gos velkendte app får detailhandlen fremover mulighed for at redistribuere overskudsvarer inden for personlig pleje – herunder hudpleje, hårpleje, mundpleje og skønhedsprodukter – kæledyrstilbehør, blomster og planter, ernæring og kosttilskud samt boligprodukter, i første omgang rengørings- og vaskemidler samt boligindretning. 

Mere end 8.500 butikker tilbyder allerede produkter inden for disse kategorier, og omkring en tredjedel af dem samarbejder i forvejen med Too Good To Go om at redistribuere overskudsmad.

- I dag har vi opbygget utroligt effektive processer til at producere og sælge varer i stor skala. Det har skabt en overflod af produkter, men vi har ikke opbygget den samme effektivitet, når det gælder om at sikre, at det, der bliver til overs, rent faktisk bliver brugt. 

- I takt med, at vores hverdag er blevet mere bekvem, er vi blevet mindre opmærksomme på værdien af de ting, vi omgiver os med. Tidligere spiste vi op, fandt anvendelse for det, vi havde, og tænkte os instinktivt om en ekstra gang, før vi smed noget ud, siger Mette Lykke, administrerende direktør i Too Good To Go. 

Hun fortsætter:

- Too Good To Go bygger på at synliggøre den værdi, der ellers er usynlig. Værdi findes overalt omkring os. Uanset om det er et måltid, en fugtighedscreme, en plante eller et produkt til kæledyr, er vores rolle at hjælpe varen med at finde en, der kan bruge den. Nogle produkter er simpelthen for gode til at gå til spilde.

En opdateret emballage kan medføre spild

Too Good To Go har allerede set potentialet uden for mad gennem udvalgte partnerskaber inden for blomster og planter og, senest, dyrepleje. Nu samler virksomheden erfaringerne og udvider målrettet markedspladsen til de fem nye områder.

På tværs af produktkategorier opstår overskud blandt andet som følge af holdbarhedsdatoer, detailhandlens sæsoner og ændringer i efterspørgslen.


En opdatering af emballagen kan ifølge organisationen gøre det vanskeligere at sælge et skønhedsprodukt i den tidligere emballage. Ændringer i sortimentet kan gøre udgåede farver eller smagsvarianter overflødige. Når en sæson slutter, kan gaveæsker eller boligprodukter miste deres relevans. Og prognoser rammer ikke altid efterspørgslen præcist, hvilket kan efterlade detailhandlen med flere varer på lager, end der er behov for.

- Den slags overskud kan binde arbejdskapital og optage værdifuld plads på hylder og lagre, selvom produkterne fortsat er anvendelige og af høj kvalitet, lyder det fra Too Good To Go, som bl.a. har indgået aftaler med:

Nivea, Neutrogena, Dove, Oral-B, Always og Head & Shoulders i Frankrig; produkter indenfor personlig pleje fra Too Good To Go-partnerne Inglot og Auchan i Polen og kosttilskud fra Decathlon i Italien

Og på blomster og plante-markedet partnere som:

Interflora i Danmark og Sverige, Whole Foods Market i USA og Canada samt bolig- og havekæden OBI i Østrig, Tyskland, Italien og Schweiz. I Schweiz har OBI også særligt fokus på dyrefoder. Derudover indgår Hagebau i Østrig og Tyskland blandt partnerne. Udbuddet varierer fra marked til marked og fra butik til butik.

Et problem, vi ikke har råd til at ignorere

Omfanget af madspild er veldokumenteret: Det anslås, at omkring 40 procent af alle fødevarer, der produceres globalt, går til spilde, hvilket står for omkring 10 procent af verdens samlede drivhusgasudledninger. 

- Der findes desværre færre sammenlignelige estimater på tværs af brancherne; personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud samt boligprodukter, skriver Too Good To Go, og på peger af den grundlæggende problematik dog er den samme, da Aale produkter kræver vand, energi, råvarer, arbejdskraft og transport, før de når butikshylden. 

Ved at gøre anvendelige overskudsvarer tilgængelige til attraktive priser kan vi hjælpe forbrugerne med at få pengene til at række længere og samtidig reducere spild. Den samme handling kan altså skabe både økonomisk værdi og en positiv miljømæssig effekt, tilføjer organisationen.

-lipe

15/10 2026
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Præmieret olieflaske giver mindre spild

    Præmieret olieflaske giver mindre spild

    emballage ›Fontana Foods emballage til olivenolie tog fra årets PackNorth-uddeling med en førstepris for både funktionalitet og udseende
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser