BOBST til tops med Coatingteknologier

BOBST til tops med Coatingteknologier

De seneste salgstal afslører, ifølge BOBST, at den Schweitziske producent af trykmaskiner og konverterudstyr har den største globale markedsandel på området for vakuummetalliserings- og coatingteknologier til fleksible emballager

- Salget inden for disse teknologier har været særligt stærkt i løbet af de seneste godt to år, og vi er glade for at indtage førerpositionen, siger Davide Garavaglia, Head of Product Lines Vacuum Metallizing, Coating, Laminating, Gravure Printing hos BOBST i udmeldingen. 

Han kommer ind på, at den seneste udvikling, som BOBST har introduceret på markedet, kombinerer BOBSTs vision om conectivity, digitalisering, automatisering og bæredygtighed med virksomhedens evne til at producere maskiner, der er karakteriseret ved minimal nedetid og glimrende kvalitet ved høje hastigheder. 

Eksperter i vakuumcoatingprocesser 
- Konvertere og mærkevareejere oplever nu de fordele, det har for deres fleksible emballage, siger Davide Garavaglia. 

Det er da også en milepæl, der har været flere år undervejs. BOBST har mange års ekspertise i vakuumcoatingprocessen og i håndteringen af fleksible substrater. Det har ført til udviklingen af højteknologiske vakuummetalliserings- og coatinglinjer, der kan bruges til at producere en lang række produkter. 

Introduktionen af BOBSTs Centers of Excellence har også været et af nøglepunkterne i succesen, hvor ’Centers’ i Bobst Manchester og Bobst Italia omfatter specialudstyr og ekspertise inden for henholdsvis vakuummetallisering og coating. 

- Præstationen er faktisk kulminationen på en langsigtet vision og proces, som vi har udviklet trin for trin, altid med kvaliteten i centrum, forklarer Davide Garavaglia. 

Han fortsætter: 

- Vi har investeret stort undervejs i form af R&D, tekniske aspekter, bemanding og uddannelse, og resultatet er blevet højkvalitetsteknologi, der lever op til vores kunders behov. 

Genbrugsklart materiale 
BOBSTs ekspertviden om teknologi og processer for både coating- og vakuummetalliseringsudstyr har også været en stor fordel i bestræbelserne på at kunne fremstille fleksibel emballage, der er langt mere bæredygtig end tidligere set. Det er nemlig en stor udfordring at overvinde de tekniske og komplekse problemstillinger, når man udvikler og fremstiller fleksibel emballage med høje barriereegenskaber, som er klar til genbrug, og som er mere bæredygtig end tidligere lignende produkter. 

Med oneBARRIER-serien har BOBST og deres partnere udviklet et industrielt levedygtigt og genbrugsklart monomateriale, ultrahøj- og høj-barriere duplex og triplex substrater til emballagedesignere, som alternativer til ikke-genanvendelig metalliseret polyesterfilm. 

Seriens løsninger udviklet til dato omfatter PrimeCycle, der omfatter EVOH og topcoat-fri gennemsigtige AlOx-baserede eller uigennemsigtige AluBond-baserede fuld PE mono-substrater, og FibreCycle, et mono-materiale med højbarriere papirbaseret struktur coated med funktionelle lag, der kan genanvendes i den eksisterende papirstrøm. 

- oneBARRIER er en familie af testede løsninger, der opfylder industriens krav til emballageforenkling, lagreduktion og udskiftning af ikke-genanvendelige blandede polymersubstrater med genbrugsklare monomaterialestrukturer som en måde at understøtte cirkularitet og genanvendelighed. Det er et afgørende moment. Vi tror på, at oneBARRIER bliver målestokken for genbrugsklar monomaterialeemballage, siger Garavaglia. 

Tilføjer altid endnu et lag af værdi 
BOBSTs ekspertise inden for coating strækker sig ud over de almindelige anvendelser. Når det drejer sig om fleksibel emballage af højtydende funktionelle substrater, er BOBST også førende på markedet inden for aluminiumsapplikationer som for eksempel lakeret aluminiumsfolie. Andre applikationer, hvor store internationale konverteringsvirksomheder i de sidste par år har valgt BOBST-belægningsteknologier for at øge deres produktionskapacitet eller for at komme ind på nye markeder, omfatter selvklæbende specialtape, medicinske applikationer, labelstock og release liners. 

En af grundene til at BOBST kan fortsætte med at tilføje værdi for sine kunder, er, at man som leverandør tilbyder end-to-end-løsninger, der kan imødekomme alle krav til fleksibel emballage og andre fleksible materialeanvendelser. BOBST har stået bag flere banebrydende innovationer, der muliggør mere bæredygtighed, effektivitet og outputkvalitet i produktion, udstyr og processer. 

Emballagesubstrat-test i kompetencecentre  
De to kompetencecentre i Manchester og San Giorgio Monferrato er dedikeret til konverterteknologier. BobstManchester sørger for vakuumcoatingprocesser til barrierer, mens Leonardo pilot-coatinglinjen i Italien står for et væld af coating- og tørresystemer og samtidig kan udføre applikationer i produktionsskala. 

- I betragtning af den meget kraftige stigning i efterspørgslen på funktionel barrierecoating til film- og papirapplikationer samt produktion af genbrugsklare nye højbarrieresubstrater er den service, vi kan tilbyde brandejere og konvertere, virkelig unik. Med vores kompetencecentre kan konvertere teste nye emballagesubstrater og –funktioner samt kontrollere, hvilken type belægningsmetode, tørresystem og forbrugsstoffer der fungerer bedst for hvert nyt emballagedesign og -struktur. De kan også beregne produktivitet og rentabilitet på wide-web testudstyr for at blive i stand til at kontrollere levedygtigheden af deres nyudviklede produkter, siger Garavaglia. 

-hawin 

 

13/3 2023
  • Wintipak investerer i Boardmaster fra Heidelberg

    Wintipak investerer i Boardmaster fra Heidelberg

    tryk-og-print ›Wintipak er leverandør af aseptiske emballagemateriale-løsninger til flydende fødevarer. Nu styrker virksomheden sine teknologiske kompetencer gennem en betydelig investering i udstyr fra Heidelberg
  • To Red Dot Awards til Canon

    To Red Dot Awards til Canon

    tryk-og-print ›To af Canon Groups grafiske produktionsprintere, varioPRINT iX1700 inkjet produktionsprinter og Colorado XL storformat hybridprinter har begge modtaget den prestigefyldte Red Dot Design Award: Product Design 2026
  • Siepmann Printing investerer i hybridtrykproduktion

    Siepmann Printing investerer i hybridtrykproduktion

    tryk-og-print ›Det hamborgbaserede trykkeri, Siepmann Printing sætter kurs mod fremtiden ved at integrere offset- og digitaltryk i ét samlet arbejdsforløb med Heidelbergs Prinect
  • Fra tryk til hylde

    Fra tryk til hylde

    tryk-og-print ›Udbredelsen i detailhandlen af emballage og etiketter med 2D-koder baseret på GS1 tager fart. Toby Hayhurst, fra Domino Printing Sciences giver sit bud på hvordan emballageproducenter kan imødekomme den stigende kundeefterspørgsel på emballage med de verificerede, kompatible 2D-koder
  • Fremtiden åbner sig for Billes

    Fremtiden åbner sig for Billes

    tryk-og-print ›Billes i Göteborg ruster sig til fremtidens produktion med stor investering i flere af Heidelbergs topmoderne løsninger 
  • Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    tryk-og-print ›Ved den første europæiske Dscoop-konference i syv år lancerer HP kommerciel tilgængelighed af HP Indigo 7K+, en ny Value Pack til HP Indigo 15K-kunder og ny workflow-automation under Nonstop Digital Printing-visionen
  • Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    tryk-og-print ›Heidelberger Druckmaschinen, Heidelberg, har udnyttet regnskabsåret 2025/2026 til at fremskynde sin omstilling til en mere bredt funderet teknologivirksomhed, som bruger sin ekspertise på flere områder, bl.a. forsvarsindustrien
  • Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    tryk-og-print ›HP har på årets FESPA lanceret sin nye HP DesignJet Z6 og Z9+ PostScript® Printer Series Plus Edition. Serien er udviklet til mindre og mellemstore virksomheder for at forenkle arbejdsgange i storformat