Altor opkøber Tresu Group

Altor opkøber Tresu Group

Altor Fund IV opkøber virksomheden Tresu Group, som er producent af flexografiske inline trykmaskiner. Den nordiske kapitalfond erhverver selskabet fra den nuværende majoritetsejer Erhvervsinvest II K/S. Købsaftalen blev underskrevet den 11. maj 2017

Tresu Group er en højt specialiseret produktionsvirksomhed, som producerer og leverer flexo inline trykmaskiner primært inden for fødevaredelen af den emballageproducerende industri (primært til emballage trykt i karton - bl.a. emballage til juice og mælk). Derudover leverer virksomheden tilbehør til flexo, offset og digitale trykmaskiner, der afsættes til en lang række producenter i den grafiske industri.

Tresu er også leverandør af specialløsninger til den grafiske produktion af nicheprodukter såsom skrabelodder og hygiejneprodukter. Herudover er virksomheden eksponeret til det hurtigt voksende marked for industrielle digitalprintere med deres løsninger indenfor flexo overfladebehandling, der typisk erhverves sammen med den digitale printer.

Virksomheden har hovedsæde i Bjert ved Kolding med yderligere produktions- og salgsfaciliteter i USA samt salgs- og servicekontorer i Tyskland, Italien, Kina og Japan. Tresu beskæftiger omkring 250 dedikerede medarbejdere, der med deres innovative løsninger servicerer virksomhedens globale kundekreds.

- Tresus kunder er blandt de største og mest krævende i branchen med et permanent fokus på produktivitet, effektivitet og service. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, udtaler direktør Søren Maarssø, Tresu Group.

- Vi holder konstant fokus på medarbejderudvikling og involvering og er altid på udkig efter højt kvalificerede arbejdskraft og talenter til at sikre en fortsat udvikling fremover. Altor har en langsigtet investeringshorisont, og deres erfaring med industriel teknologi har stor værdi for vores kommende ekspansionsrejse.

Søren Maarssø fortsætter:

- Med Tresus seneste gennembrud hos nogle af verdens største producenter af fødevareemballage samt indenfor overfladebehandling i det hurtigt voksende marked for digitale printere, har vi nu fokus på at accelerere vores vækst i og uden for USA.

- Vi er tilfredse med den udvikling, som Tresu har gennemgået, og den fokuserede og meget velindtjenende forretning, virksomheden har udviklet sig til. Sammen med ledelsen og medarbejderne har vi været i stand til at anvende Tresus stærke tekniske kompetencer til at komme ind på nye geografiske markeder og segmenter inden for virksomhedens kerneforretning, siger Thomas Marstrand, Managing Partner i Erhvervsinvest.

Igennem de sidste fem til syv år har Tresu skabt fundamentet til en internationalisering af sin kerneforretning inden for flexografisk trykteknologi

- Vi ser frem til at arbejde tæt sammen med ledelsen i Tresu og til at realisere de ambitiøse vækstplaner, der venter forude, siger Thomas Kvorning, Director hos Altor.

Transaktionen er betinget af godkendelse fra de relevante myndigheder.

-hawin

16/5 2017
  • Fra tryk til hylde

    Fra tryk til hylde

    tryk-og-print ›Udbredelsen i detailhandlen af emballage og etiketter med 2D-koder baseret på GS1 tager fart. Toby Hayhurst, fra Domino Printing Sciences giver sit bud på hvordan emballageproducenter kan imødekomme den stigende kundeefterspørgsel på emballage med de verificerede, kompatible 2D-koder
  • Fremtiden åbner sig for Billes

    Fremtiden åbner sig for Billes

    tryk-og-print ›Billes i Göteborg ruster sig til fremtidens produktion med stor investering i flere af Heidelbergs topmoderne løsninger 
  • Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    tryk-og-print ›Ved den første europæiske Dscoop-konference i syv år lancerer HP kommerciel tilgængelighed af HP Indigo 7K+, en ny Value Pack til HP Indigo 15K-kunder og ny workflow-automation under Nonstop Digital Printing-visionen
  • Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    tryk-og-print ›Heidelberger Druckmaschinen, Heidelberg, har udnyttet regnskabsåret 2025/2026 til at fremskynde sin omstilling til en mere bredt funderet teknologivirksomhed, som bruger sin ekspertise på flere områder, bl.a. forsvarsindustrien
  • Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    tryk-og-print ›HP har på årets FESPA lanceret sin nye HP DesignJet Z6 og Z9+ PostScript® Printer Series Plus Edition. Serien er udviklet til mindre og mellemstore virksomheder for at forenkle arbejdsgange i storformat
  • Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    tryk-og-print ›Hybridprinteren til krævende skilt- og displaymiljøer modtog den prestigefyldte EDP Award på FESPA Global Print Expo 2026
  • AddiThy vinder Plastprisen 2026

    AddiThy vinder Plastprisen 2026

    tryk-og-print ›Iværksættervirksomheden udvikler storskala 3D-printløsninger i plast til dansk produktion. Torsdag modtog den Plastindustriens årlige pris
  • Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    tryk-og-print ›Huber Group Print Solutions præsenterer ny teknologi baseret på syntetisk harpiks til offsetblæk. Den skal sikre forbedringer i både præstation og kvalitet