Boxon lancerer Tryktape.dk i Danmark med fokus på tape med logo

Boxon lancerer Tryktape.dk i Danmark med fokus på tape med logo

Boxon har i et stykke tid satset på digital handel med webshopper i samtlige nordiske lande. I Sverige har man også lanceret såkaldte nicheshopper, hvor kunder har mulighed for at bestille emballage med deres eget unikke tryk. Nu lanceres en af siderne, tryktape.dk, også i Danmark og Norge

Det er snart et år siden, Boxon lancerede sin webshop inden for emballage i Danmark. Efterspørgslen efter at foretage enkle bestillinger nemt og online stiger. Men der er også stor efterspørgsel efter profileret emballage, hvor kunden sætter sit unikke præg på emballagen.

Der sælges generelt mere tape i Danmark end i Sverige, og tryktape.dk er derfor efterspurgt blandt kunderne.

- Mange kunder ser trykt emballage som en effektiv måde at profilere deres varemærke. På Tryktape.dk kan man med nogle enkle trin bestille sin egen unikke tape med tryk, siger Administrerende Direktør for Boxon A/S, Per René Gotfredsen.

På Tryktape.dk går man igennem to trin med nogle få valg som f.eks. at vælge tapens bredde, hæftemateriale, basisfarve samt antal, inden man uploader sit tryk. Kunderne modtager en skitse i realtid af, hvordan trykket kommer til at se ud. Når bestillingen er gennemført, betaler man med kort eller faktura, og modtager den første korrektur i løbet af et par dage.

Andre lignende sider på markedet tilbyder ofte kun en forespørgsel, men tryktape.dk tilbyder hele løsningen fra valg af tape til upload af tryk, forhåndsvisning og bestilling.

- Målet er at det skal være enkelt at handle med os, og at det kan gøres, når det passer kunden, afslutter Per René Gotfredsen.

-hawin

 

7/6 2017