Ikonisk chokolade får mere klimavenlig indpakning

Ikonisk chokolade får mere klimavenlig indpakning

Nestlé udskifter gradvist over de næste fem måneder, indpakningen på ni ud af 11 populære varianter af chokoladerne i Quality Street brandet. De resterende to chokolader – Orange Crunch og The Green Triangle – vil forblive i deres nuværende indpakning i aluminiumfolie, da de i forvejen er designet til genbrug

Quality Street er et af Nestlés mest ikoniske konfekture brands. I år ser de ikoniske chokolader dog en smule anderledes ud.

Nestlé udskifter nemlig, gradvist over de næste 5 måneder, indpakningen på ni ud af 11 populære varianter. De resterende to chokolader – Orange Crunch og The Green Triangle – vil forblive i deres nuværende indpakning i aluminiumfolie, da de i forvejen er designet til genbrug.

Ved at udskifte dobbeltlag af folie & cellufan med en enkel papirindpakning, vil Quality Street fjerne mere end to milliarder stykker emballage fra brandets globale forsyningskæde.

Quality Streets transformation til papiremballage er ét af de mange skridt, der skal hjælpe verdens største fødevarevirksomhed med at nå sine klimamål.

I 2050 skal Nestlé opnå netto nul udledning (net zero), i 2030 en halvering af drivhusgasudledningen (fra et 2018 udgangspunkt) og allerede i 2025 sigter virksomheden at have genbrugelig og/eller genanvendelig emballage for alle virksomhedens mere end 2000 brands.

Ifølge Nestlés nordiske bæredygtigshedchef Ulla Luhtesala er det afgørende at brands som Quality Street går forrest:

- Som verdens største fødevarevirksomhed spiller vi en afgørende rolle i at drive udviklingen mod et grønnere og mere bæredygtigt globalt fødevaresystem, hvor også udvikling af circulær emballage står helt centralt. Den grønne udvikling – og vores rolle i den - står øverst på vores dagsorden.

Transformationen kommer ikke til at gå på kompromis med fødevaresikkerhed og kvalitet og Louise Barret, Head of Nestlés Confectionary Product Technology Centre i York, understreger:

- Med ni forskellige chokolader har transformationen været en kæmpe opgave. Hver af vores nuværende maskiner skulle ændres til at kunne håndtere papir og derefter testes af vores emballageeksperter for at sikre, at vi stadig leverer den samme høje kvalitet, som vores forbrugere forventer, når de åbner en æske Quality Street.

Udskiftningen af indpakningerne er allerede begyndt og forventes komplet inde for de næste fem måneder.

-hawin

 

Læs mere om hvordan Nestlé vil nå sine ambitiøse klimamål her.

21/12 2022