Dana Lim gearer organisationen til milliardmål i 2030

Dana Lim gearer organisationen til milliardmål i 2030

Mens Dana Lim nærmer sig et århundrede som dansk industrivirksomhed, afleverer ceo Lars Christensen sit 12. regnskab med toplinjevækst og en klar kurs mod milliardomsætning

Da Lars Christensen trådte frem foran bestyrelsen i den fondsejede virksomhed med årets regnskab, var budskabet skarpt: Dana Lim vokser, selv om markedet står stille. 

Med en toplinje, der stiger til 627 mio. kr., og en omfattende udvidelse af hovedsædet i Køge på plads, ser direktøren tydelige tegn på, at virksomhedens strategi er slået igennem.

Mens Dana Lim nærmer sig et århundrede som dansk industrivirksomhed, afleverer ceo Lars Christensen sit 12. regnskab med toplinjevækst og en klar kurs mod milliardomsætning

- Vores strategi om at være den mest kundeorienterede og agile leverandør værdsættes af markedet. Vi har kunnet fastholde vores langsigtede partnerskaber og samtidig tiltrække nye kunder.

- I et stagnerende marked har vi formået at vækste omsætningen med 3 % til 627 mio. kr., siger Lars Christensen.

Solid topvækst og investeringer i miljøtiltag
Dana Lim løfter omsætningen til 627 mio. kr. mod 609 mio. kr. sidste år. Årets resultat efter skat lander på 16 mio. kr., hvilket er et fald fra 19,5 mio. kr. sidste år.

Ceo i Dana Lim, Lars Christensen. 

Ifølge Lars Christensen er udviklingen i bundlinjen et direkte resultat af strategiske investeringer.

- Den primære årsag til nedgangen er stigende omkostninger til løn og ikke mindst omkostninger til miljøtiltag. Det er nødvendige investeringer, der understøtter vores ambitioner de kommende år og styrker vores position i markedet, siger han.

Virksomheden forventer, at markedet i den kommende periode vil udvise 2–3 % vækst, men ambitionen rækker længere:

- I et marked med moderat vækst stiler vi efter, at Dana Lim skal vækste med 8 %. Vi har stor tiltro til vores strategi frem mod 2030, hvor Dana Lim skal ramme en omsætning på 1 mia. kr. Alle vores tiltag og investeringer bakker op om denne plan, understreger Lars Christensen.

Nye faciliteter skal understøtte væksten frem mod 2030
Som led i vækststrategien har Dana Lim udbygget hovedsædet i Køge med over 750 nye kvadratmeter – herunder administrations- og kantinefaciliteter samt nye bade- og omklædningsrum, der giver plads til mange flere medarbejdere i produktionen. 

Udvidelsen skal sikre de rette rammer for både drift og fremtidig skalering.

- Markant vækst kræver ordentlige rammer, og dem har vi nu på plads. De nye faciliteter er både et løft af arbejdsmiljøet og et vigtigt skridt i vores plan om at styrke vores position i Norden, forklarer Lars Christensen videre.

Med næsten 100 år på bagen (Dana Lim blev grundlagt i 1929, red.) står virksomheden i en fase, hvor tradition og moderne vækststrategi møder hinanden. 

Fokus er fortsat at være tæt på markedet og kunderne, og ifølge Lars Christensen er netop nærhed, service og lokal produktudvikling det, der skal drive Dana Lim videre mod milliardmålet.

Stærkt fundament for de kommende år
Med årsrapporten for 2024/25 og de nye faciliteter fuldt implementeret befinder Dana Lim sig et sted, hvor fundamentet for de næste års vækst står stærkt. 

Kombinationen af en fokuseret nordisk strategi, tæt kundedialog og investeringer i både organisation og kapacitet er ifølge ledelsen det, der skal løfte virksomheden ind i sin næste fase.

Den langsigtede ambition om at nå en omsætning på 1 mia. kr. i 2030 fungerer som det strategiske kompas, men for Lars Christensen er det ikke målet i sig selv, der fylder mest.

- Vores fokus er at skabe en robust og bæredygtig forretning, der kan vokse sammen med markedet og vores kunder. Når vi lykkes med det, følger resultaterne naturligt efter. Vi ser ind i en periode med nye muligheder, og dem er vi klar til at gribe, afslutter ceo’en.

-hawin


Faktaboks: Nøgletal fra årsrapporten 2024/25

Omsætning

• 627 mio. kr.

• +3 % vækst i et stagnerende marked

Bruttofortjeneste

• 176,7 mio. kr.

EBITDA

• 38,4 mio. kr.

Resultat før finansielle poster

• 24,0 mio. kr.

Årets resultat efter skat

• 16,0 mio. kr.

• Fald fra 19,5 mio. kr. sidste år – primært pga. højere lønomkostninger og miljøtiltag

Egenkapital

• 175,0 mio. kr.

Antal medarbejdere

• 211

Nøgletal

• Bruttomargin: 28,2 %

• Overskudsgrad: 3,8 %

• Afkastningsgrad: 5,6 %

• Soliditetsgrad: 39,4 %

• Likviditetsgrad: 149,6 %


12/12 2025
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden