Første svanemærkede festival i Norden(Foto: Christian Solgaard / Roskilde Festival)

Første svanemærkede festival i Norden

Som den første festival i Norden har Roskilde Festival pnået det officielle nordiske miljømærke ved at leve op til Svanemærkets 35 obligatoriske miljø- og klimakrav til events

Når årets Roskilde Festival slår portene op i denne uge, bliver det den første festival i Norden, hvor miljø- og klimaarbejdet er vurderet efter Svanemærkets nye krav til festival- og eventbranchen.

Dermed opnår festivalen det officielle nordiske miljømærke, som stiller krav til blandt andet energi, biodiversitet, mad og drikke, ressourceeffektivitet, affaldshåndtering, rengøringsprodukter samt marketing og kommunikation.

Svanemærket betyder konkret, at årets Roskilde Festival lever op til 35 obligatoriske krav inden for de områder, hvor events har størst påvirkning på miljø og klima.

Det skriver Roskilde Festival og Miljømærkning Danmark i en pressemeddelelse.

Kan skubbe på udvikling i branche
For Roskilde Festival er Svanemærket et vigtigt skridt i arbejdet med at gøre festivalens miljø- og klimaindsatser mere systematiske og forpligtende i både den interne organisering og i samarbejdet med festivalens mange leverandører og partnere.

- Vi er gået målrettet efter Svanemærket, fordi det giver os en skærpet og uafhængig ramme for at udvikle festivalen i en mere miljøansvarlig retning. 

- Vi samler hvert år over 130.000 deltagere og arbejder sammen med et stort netværk af leverandører og samarbejdspartnere. Derfor har vi brug for kriterier, der er tydelige, dokumenterbare og til at handle på i praksis.

- Vi håber samtidig, at vores erfaringer kan være med til at skubbe på udviklingen i branchen. Hvis flere festivaler og events bruger kriterierne som et konkret værktøj, kan det blive lettere at arbejde systematisk med forandringer, der mindsker belastningen på miljø og klima, siger Roskilde Festivals bæredygtighedschef Sanne Stephansen.

Frederik Gudi Sommer-Gleerup, certificeringschef i Miljømærkning Danmark, der har ansvaret for Svanemærket i Danmark, anerkender den store indsats og glæder sig over, at en så kendt og veletableret event som Roskilde Festival har opnået det officielle nordiske miljømærke:

- Det sender et utrolig flot og stærkt signal til både branchen og festivalgæsterne, at Roskilde Festival går forrest og viser, at også helt store events kan arbejde målrettet og dokumenterbart med at reducere deres miljø- og klimabelastning. 

- Certificeringen med Svanemærket vidner om, at Roskilde Festival sætter handling bag ordene, og jeg håber, at flere festivaler og andre events vil følge trop.

-hawin

25/6 2026
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden