Danmarks bevægelse mod madspild fylder 10 år

Supermarkedernes salg af datovarer til nedsatte priser ligger i toppen blandt danskernes favorittiltag til at mindske eget madspild. Alt imens peger danskerne på de frivillige organisationer og foreninger som dem, der har gjort mest for kampen mod madspild i Danmark. Det viser en ny undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Stop Spild Af Mad - Danmarks største bevægelse mod madspild, som netop fylder 10 år

I år fejrer Stop Spild Af Mad, Danmarks største frivillige bevægelse mod madspild, sit 10 års jubilæum. Gennem de sidste 10 år er madspild for alvor kommet på danskernes, detailhandlens, industriens, organisationernes og politikernes dagsorden. 

Datovarer er et hit

I en ny undersøgelse af Kantar Gallup for Stop Spild Af Mad i forbindelse med bevægelsens 10 års jubilæum peger danskerne på de frivillige organisationer og foreninger som dem, der har gjort mest for kampen mod madspild i Danmark. REMA 1000 er af danskerne blevet kåret som dét supermarked, der gør mest for kampen mod madspild i Danmark. Og at supermarkeder sælger flere datovarer til nedsatte priser, indtager førstepladsen over de seneste 10 års tiltag mod madspild, der hjælper danskerne mest til at mindske deres madspild. 

Undersøgelsen gør endvidere status over danskernes opfattelse af forskellige tiltag mod madspild gennem de seneste 10 år. 

I en rangorden over hvilke tiltag mod madspild, der de seneste 10 år hjælper danskerne mest med at mindske deres madspild, er de fire mest populære i undersøgelsen: at supermarkeder sælger flere datovarer til nedsatte priser (53%), at der er kommet flere produkter og forpakninger i supermarkeder, som henvender sig til singler og mindre husstande (25%), at der er generelt er kommet større viden om madspild i samfundet (24%) og at supermarkeder har indført styk-rabatter i stedet for mængderabatter (22%). 

Salg af datovarer til nedsatte priser hitter blandt danskerne - og dette kan den mangeårige medlem af Stop Spild Af Mad bevægelsen Gertrud Christensen nikke genkendende til. Gertrud Christensen er uddannet Cand.mag. i litteratur og kommunikation og arbejder som social media-analytiker og konsulent. Hun bor alene sammen med sin 14-årige søn David.  

- Stop Spild Af Mad bevægelsen har medvirket til at min søn og jeg fik råd til en sundere og mere varieret kost, også når pengene var meget små, siger Gertrud Christensen.

Gertrud Christensen (foto: Heidi Lundsgaard)

Da Gertrud Christensen blev færdiguddannet, var der desværre ingen jobs at få - det var midt i finanskrisen og Gertrud blev kontanthjælpsmodtager, mens hun stod alene med sin søn. 

- I perioder måtte min søn og jeg leve for i alt 80 kroner om dagen. Men heldigvis var mange supermarkeder med inspiration fra Stop Spild Af Mad bevægelsen begyndt at introducere datovarer til nedsatte priser. Kød, fisk, pålæg, brød, grøntsager, frugt og bær samt økologiske varer til billige penge var med til at opretholde sund og varieret kost for min søn og mig. Og det blev til faste sunde kostvaner. Tiltag med datovarer til nedsatte priser hjælper både på at mindske madspild hos supermarkeder, samt hjælper danskerne med stramme madbudgetter. Både studerende, pensionister og mindrebemidlede danskere nyder godt af gode billige datovarer. Det er i en ægte win-win.

Fødevareaktører bør blive bedre til at kommunikere

På spørgsmålet om hvem, danskerne mener, har gjort mest for kampen mod madspild herhjemme, svarer danskerne i den nye undersøgelse, at de frivillige organisationer og foreninger (27%) og supermarkedskæderne (21%) har gjort den største indsats i for kampen mod madspild i Danmark. 

REMA 1000, som siden 2008 har samarbejdet med bevægelsen Stop Spild Af Mad og har bl.a. afskaffet mængderabatter for at mindske madspild, bliver belønnet af danskerne.

På spørgsmålet om, hvilket supermarked danskerne synes gør mest for kampen mod madspild i Danmark, placerer danskerne REMA 1000 i toppen (30%). Mellem toppen og den næstøverste, Netto, er der en del afstand (9%). Dernæst kommer SuperBrugsen (4%), Kvickly (3%), Føtex (2%), Fakta (2%), Lidl (1%), Irma (1%), Aldi (1%), Meny (1%), Bilka (1%) og Spar (0%). 

- Den nye undersøgelse peger på at detailkæder fortsat har en opgave med at blive bedre til at kommunikere deres forskellige tiltag mod madspild, siger Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad.

- Vi i Stop Spild Af Mad er i tæt dialog og samarbejde med flere detailkæder, og jeg ved personligt, at mange gør et godt stykke arbejde for at reducere og mindske madspild, selvom at alle kan blive endnu bedre. Derfor skal de mange gode tiltag synliggøres overfor deres kunder, idet det i sidste ender udgør et konkurrenceparameter - kunderne foretrækker at købe ind de steder, der aktivt arbejder med madspildsproblematikken. I foreningen Stop Spild Af Mad har vi netop lanceret et nyt tiltag med erhvervspartnerskaber, som skal hjælpe med at synliggøre fødevareindustrien og detailhandlen, som arbejder aktivt på at forebygge og reducere madspild.

En omfattende folkebevægelse

For 10 år siden talte næsten ingen om madspild. I dag er madspild blevet konkurrenceparameter blandt supermarkeder og i industrien, og der er omfattende fokus på madspild i hele værdikæden fra jord til bord. 

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som den 31. juli 2008 blev stiftet at Selina Juul:

• har vokset sig til en omfattende folkebevægelse, som samarbejder med EU, FN og samtlige danske regeringer i træk siden 2009
• har gennemført og medvirket i over 200 nationale og internationale projekter og aktiviteter mod madspild
• har genereret estimeret over 8.000 danske og internationale medieomtaler deriblandt en BBC video som på Facebook fik over 30 millioner visninger
• har gennemført flere aktiviteter om madspild - bl.a. aktiviteter med deltagelse af H.K.H. Prinsesse Marie 

Stop Spild Af Mad taler jævnligt på store internationale konferencer, og siden 2010 har Stop Spild Af Mad's mange frivillige og samarbejdspartnere reddet og videreformidlet over 319 tons god gratis overskudsmad til hjemløse og socialt udsatte danskere. 

Selina Juul blev for 10 år siden inspireret til at starte bevægelsen af bl.a. daværende tal om madspild fra Landbrug & Fødevarer. De nyeste tal på madspild viser en god fremgang: de nyeste tal fra Miljøstyrelsen viser at danskere, som bor i etageejendomme, har reduceret deres madspild med hele 24% per person på seks år. Samlet har danske husholdninger reduceret madspildet med 14.000 tons på seks år. 

- Det er helt uvirkeligt at Stop Spild Af Mad endte med at skabe en så omfattende national og international bevægelse, siger Selina Juul.

- Jeg er dybt taknemmelig for alle vores mange frivillige, støtter, samarbejdspartnere, politikere og mange andre, som er med til at gøre Stop Spild Af Mad til en succes. Men selvom vi har opnået meget, er vi bestemt ikke i mål endnu. Der genereres fortsat et gigantisk madspild - og vi stopper ikke foreløbig. 

Madspild er også i fokus i Regeringens Handlingsplan for FN's globale Bæregygtighedsmål, hvori der nævnes, at Danmark generelt har et velfungerende affaldshåndteringssystem og indtager en førerposition inden for bekæmpelse af madspild. 

For sit arbejde mod madspild fik Selina Juul bl.a. i 2013 Nordisk Råds Natur- og miljøpris, blev af Berlingske i 2014 kåret som Årets Dansker, blev udnævnt af tænketanken Friends of Europe til Europe til European Young Leader 2018 og blev for nyligt af World Economic Forum nomineret til Young Global Leader 2019. På Folkemødet i år fik hun De Samvirkende Købmænds pris "Stræberen". Selina Juul er medlem af bl.a. Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild, EU Platform on Food Losses and Food Waste og er blandt de globale Champions 12.3, som er internationale ambassadører af FN's Bæredygtighedsmål 12.3. I september taler Selina Juul i New York på et arrangement om madspild i forbindelse med FN's Generalforsamling.