Tættere på landsdækkende retursystem for emballage til e-handelen

Tættere på landsdækkende retursystem for emballage til e-handelen

Planetary Impact Ventures investerer markant i RE-ZIP, der tilbyder cirkulær emballage til e-handlen. Investeringen gør det muligt at skabe et landsdækkende retursystem for emballage, vurderer man hos RE-ZIP

Elektronik, kaffe, dagligvarer og tøj i stakkevis; Hver uge forlader millioner af pakker danske webshops og finder vej til forbrugerne.

Varerne pakkes ind i pap og plastik og de mange tons emballage ender i bedste fald i en genbrugscontainer og i værste fald i husholdningsaffald eller naturen.

Affaldsstrømmen for emballage til webshops stiger i samme hastighed som danskernes digitale indkøb, og derfor skal der tænkes i bæredygtige løsninger til pakkeposten, da konventionel emballage er en af de store klimasyndere.

Derfor investerer danske Planetary Impact Ventures markant i RE-ZIP, der tilbyder cirkulær emballage til e-handlen.

RE-ZIP emballagen kan cirkuleres 10-30 gange, og derved reducere CO2-udledning med op til 88 procent sammenlignet med almindelig engangsemballage. Derudover mindskes skovning, vand og affald også væsentligt.

Et skridt nærmere retursystem for emballage

RE-ZIPs emballage kan i dag vælges som forsendelse i mange webshops og kan efter modtagelse af pakken returneres via standard postkasser, nationalt og internationalt, hvorefter emballagen genbruges til nye forsendelser.

Til september åbner RE-ZIP det første opsamlingssted for emballage i virksomhedens udbedrede retursystem. Foto: RE-ZIP.

Som belønning modtager kunden en digital gave eller voucher på eksempelvis 100 kroner til næste køb i den pågældende webshop.

Returemballagen har førhen kostet 35 kroner, men med investeringen i ryggen kan RE-ZIP skabe en mere effektiv infrastruktur for returnering, og derved udbyde løsningen for 10 kroner fremadrettet.

– Drømmen om et lettilgængeligt og brugervenligt retursystem for emballage er kommet et skridt tættere på. Udover en billigere pris for kunderne, er målet også at flytte retursystemet fra postkasserne over til opsamlingssteder, hvor vi i forvejen plejer at hente og sende pakkepost, siger Bo Boddum, der er grundlægger og CEO i RE-ZIP.

Parate til at køre med underskud i to år

RE-ZIP har allerede flere aftaler på plads med pakkeshops og regner med at kunne åbne det første opsamlingspunkt til september i år.

Bo Boddum er dog også klar over, at det vil kræve mange ressourcer og hårdt arbejde, at udbrede retursystemet til hele landet.

–  Indtil nu har infrastrukturen været den store flaskehals i vores system, men med den nye investering tør vi satse på en underskudsforretning i de kommende år, der fremadrettet vil føre til at vores løsning vil blive markedsdominerende. Vi kan skrue prisen på vores produkt ned for både butikkerne og slutbrugeren og på den måde for alvor få gang i hjulene. I sidste ende er det en fordel for alle – ikke kun for forbrugerne, men også for klimaet og butikkernes CSR-strategier, siger Bo Boddum.

Der er i 2021 afsendt cirka 10.000 e-handelspakker med RE-ZIP-emballagen. RE-ZIP forventer, at de med det nye setup kan nå en milepæl på en million forsendelser i 2023.

-hawin

4/8 2021
  • Plastic Change: Nordisk rapport undervurderer plastikforurening

    Plastic Change: Nordisk rapport undervurderer plastikforurening

    andet ›For nylig blev en ny nordisk rapport om verdens plastikforurening præsenteret i forbindelse med FN´s 78. generalforsamling i New York, men rapporten mangler de nødvendige løsninger, mener miljøorganisationen
  • Forbrugere interesseret i CO2-neutral hjemmelevering

    Forbrugere interesseret i CO2-neutral hjemmelevering

    andet ›Descartes Systems Group har udgivet sin nye globale forbrugerrapport. Blandt de norske respondenter er 57 procent interesserede i CO2-neutral hjemmelevering, mens kun 17 procent mener, at det er vigtigt, at leveringerne sker med elkøretøjer
  • Nu kan du pante tæt på genbrugspladsen i Næstved

    Nu kan du pante tæt på genbrugspladsen i Næstved

    andet ›Dansk Retursystem åbner og tester en pantstation ved siden af AffaldPlus’ genbrugsplads i Næstved
  • Affald fra showroom bliver genanvendt

    Affald fra showroom bliver genanvendt

    andet ›Körber Supply Chain i Arden lancerer et nyt initiativ med fokus på genanvendelse af store mængder affald fra deres showroom, der ellers ville være blevet destrueret. I samarbejde med den landsdækkende miljøvirksomhed, Marius Pedersen, vil Körber nu tackle denne udfordring
  • Pop-up emballagemesse stiller skarpt på forbrugerindflydelse

    Pop-up emballagemesse stiller skarpt på forbrugerindflydelse

    andet ›Torsdag den 14. september inviterer Scanpack Pop-up 2023 til engdagssmesse i Göteborg under overskriften: Forbrugernes påvirkning/indflydelse på udviklingen af emballage. Dagen byder på oplæg og debatter om bl.a. hvordan forbrugerne agerer i købsøjeblikket, hvilken rolle, emballagen spiller og hvordan producenter kan opnå kundeloyalitet samtidigt med øgede miljø- og bæredygtighedskrav
  • Skæve, frasorterede grøntsager opgraderes til plantebøffer

    Skæve, frasorterede grøntsager opgraderes til plantebøffer

    andet ›Med lige knap 15 mio. kr. i tilsagn og en gammel, asiatisk fermenteringsteknik vil GUDP-projektet SOLID-PRO give frasorterede grøntsager en ny chance for at blive et eftertragtet og klimavenligt måltid
  • Michael Bayer Thomsen bliver ny formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder

    Michael Bayer Thomsen bliver ny formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder

    andet ›Den nye formand, som er udpeget af regeringen, bliver medlem af Grønt Erhvervsforum, som på vegne af sektoren leverer input og rådgivning til regeringen om den grønne omstilling. Michael Bayer Thomsen, bestyrelsesformand i Letbek og næstformand i Plastindustrien overtager fra CEO i Danfoss, Kim Fausing
  • Lukket plastkredsløb til genanvendelse af plastemballage går på vingerne

    Lukket plastkredsløb til genanvendelse af plastemballage går på vingerne

    andet ›Emirates introducerer i denne måned et nyt tiltag for at håndtere luftfartsselskabets millioner af plastbakker, skåle, emballage til snacks og madvarer m.m. ombord. Fremover vil de mange typer af plastik blive håndteret lokalt og genanvendt til nye skåle, bakker og flasker i stedet for at blive kasseret