Nye PFAS regler i EU skærper fødevareproducenters ansvar

Nye PFAS regler i EU skærper fødevareproducenters ansvar

Ansvaret for at overholde PFAS-grænseværdier flyttes fra emballageleverandører til fødevareproducenter: Dermed bliver det endnu mere vigtigt at vælge leverandører, som man har tillid til, lyder det fra emballageleverandøren Nemco

Onsdag den 12. august træder EU’s emballageforordning i kraft. Det betyder, at fødevareproducenter skal overholde skærpede krav om PFAS i emballage.

Med den kommende forordning skal alle virksomheder, der sender fødevarer på markedet inden for EU, kunne dokumentere, at PFAS-indholdet i emballagen holder sig under en grænse på 50 ppm for total organisk fluor.

 Forordningens officielle betegnelse er Packaging and Packaging Waste Regulation (PPWR), og forordningen vil – ud over PFAS-stramningen – i første omgang medføre to generelle ændringer for danske fødevarevirksomheder. Det oplyser business director Michael Borch fra Nemco, der er nordisk leverandør af udstyr og emballage til fødevareindustrien.

 - Pr. 12. august vil der for det første blive indført harmoniserede regler i alle EU-lande, og for det andet bliver det fødevareproducentens ansvar at overholde reglerne – ikke emballageleverandørens. Så hvis man ikke allerede har gjort det, bør man som fødevareproducent tjekke med sine leverandører, at PFAS i deres materialer holder sig under de fastsatte 50 ppm, siger Michael Borch.

 Nemco-emballage overholder kravene
Efter at have indhentet erklæringer fra alle de emballageproducenter, som Nemco samarbejder med, kan Michael Borch forsikre Nemcos kunder om, at alle emballageløsninger fra Nemco overholder kravene.

- Vi vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe vores kunder med at tilvejebringe den dokumentation, som myndighederne vil kræve. Fødevareproducenterne skal være forberedte på at blive mødt med krav om at deklarere PFAS. Og det vil gælde PFAS både i bakker, folie og labels. Det vil være fødevareproducenternes ansvar at fremskaffe dokumentationen, og de vil skulle stå til regnskab ikke alene for deres egne beslutninger, men også for deres underleverandørers, siger Michael Borch.

Tillid og troværdighed bliver nøgleord

Han betoner, at tillid og troværdighed vil få endnu større betydning – også i samarbejdet med udenlandske underleverandører.

- Det bliver endnu mere vigtigt at vælge leverandører, som man har tillid til. Man skal kunne stole på, at leverandøren har gjort sit hjemmearbejde og bl.a. kan fremlægge dokumentation om PFAS-indhold, siger Michael Borch.

-hawin

 Fakta om PPWR

• PPWR står for Packaging and Packaging Waste Regulation og er en EU-forordning, som har til formål at reducere mængden af emballageaffald, fremme genbrug og genanvendelse samt indføre harmoniserede regler.

• PPWR er en forordning, der træder i stedet for et tidligere gældende direktiv. Da der nu bliver tale om en forordning, bliver reglerne stort set ens i alle EU-lande.

• De første tiltag træder i kraft den 12. august 2026, hvor emballage med PFAS-indhold over fastsatte grænseværdier forbydes.

• Reglerne om PFAS fremgår af 2025/40 regulativ, artikel 5 (5).

• En række andre krav vil blive implementeret løbende frem til 2030.


10/8 2026
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden