Stora Enso lancerer Lineo - 'naturens egen beton'
Det naturligt stof Lignin kan erstatte brugen af oliebaserede produkter i både papirproduktion og mange andre industrier
Lignin er et naturligt materiale, der findes i træer og vedplanter.
Her fungerer det som en slags 'naturens egen beton', som udgør fyldet i eksempelvis en træstamme eller en stilk fra en staude, og stoffet beskytter væksterne mod angreb fra svampe, bakterier og forskellige vira
Selv om lignin udgør mellem 20 og 30 procent af træers sammensætning, og dermed et en af de væsentligste bestanddele, har træ- og papirindustrien hidtil blot kasseret stoffet i produktionen.
Det vil den svenske emballagevirksomhed og skovproducent, Stora Enso nu ændre på, med udviklingen af produktet Lineo.
Det er et grønt, rent ligninprodukt, som er et bæredygtigt alternativ til de oliebaserede fenolmaterialer,der i dag anvendes til for eksempel papirlaminering, isoleringsmaterialer, krydsfinerharpikser o.s.v.
- Vi er stolte over at kunne lancere Lineo efter at have øget vores fokus på lignin de seneste år, siger Markus Mannström, som er divisionschef i Biomaterials i Stora Enso, og fortsætter:
- Lineo er biobaseret og er ideel til virksomheder, der ønsker alternativer til oliebaserede produkter. Vi mener, at alt, der er lavet af fossile materialer i dag, kan laves af træer i morgen.
Stora Enso siden 2015 har produceret lignin i industriel skala ved Sunila-fabrikken i Finland. Møllen har en kapacitet på 50.000 tons om året, hvilket gør Stora Enso verdens største producent af lignin.
Stora Enso sælger allerede Lineo som erstatning for fenol, og undersøger yderligere nu mulighederne for langt større anvendelser af det alsidige materiale.
-lipe