Plus Pack nomineret til Odense Verdensmålspris
Camilla Haustrup Hermansen er medejer og direktør for forretningsudvikling i familievirksomheden i Odense

Plus Pack nomineret til Odense Verdensmålspris

Emballagevirksomheden er nomineret til Odense Verdensmålspris for virksomhedens mangeårige systematiske indsats med bæredygtighed, som de seneste år er koblet til FN´s Verdensmål. Om Plus Pack A/S vinder prisen, afslører Peter Rahbæk Juel, borgmester og formand for Odense Bæredygtighedsråd, den 29. august 2019

Plus Pack A/S designer, udvikler, producerer og sælger emballageløsninger til fødevarer og virksomheden er glad for nomineringen til verdensmålsprisen, fortæller Camilla Haustrup Hermansen, medejer og direktør for forretningsudvikling ved Plus Pack A/S.

- Vi har arbejdet strategisk med bæredygtighed i en årrække, og derfor er jeg oprigtigt glad, når vi får sådan et skulderklap, som denne nominering er. Vi har de seneste år koblet vores bæredygtige indsats til FN’s Verdensmål. Vores hovedfokus er mål 12 om ansvarligt forbrug og produktion, hvor vi arbejder fokuseret med at udvikle bæredygtige emballageløsninger, minimere brug af ressourcer og forhindre madspild , fortæller Camilla Haustrup Hermansen .

Peter Rahbæk Juel, borgmester og formand for Odense Bæredygtighedsråd glæder sig over at odenseanske virksomheder som Plus Pack A/S har taget verdensmålene til sig:

- Som borgmester i en by som prioriterer verdensmålene meget højt, er jeg meget glad for, at virksomheder som Plus Pack A/S har taget verdensmålene til sig. Og når vi taler om plast, er de fleste nok enige om, at det er et særdeles vigtigt emne. Som kommune har vi selv et ansvar for at medvirke til at løse problemerne, men der er ingen tvivl om, at vi også er afhængig af, at branchen selv byder ind, som vi her ser med Plus Pack A/S, siger Peter Rahbæk Juel.

Bæredygtighed som strategisk fokusområde
Plus Pack A/S er en af Europas førende inden for sit felt og har salg til mere end 54 lande globalt. I 2017 år blev Plus Pack udvalgt til at deltage i Dansk Industris 3-årige projekt 'Fra Filantropi Til Forretning', hvor 21 danske virksomheder arbejder med at integrere verdensmålene i virksomhedernes strategi, fortæller Camilla Haustrup Hermansen.

- For Plus Pack sætter verdensmålene på mange måder en ny ramme om arbejdet med bæredygtighed i forhold til fremtidens forretningsmuligheder. Innovation og bæredygtighed er strategiske fokusområder for os og vores udviklingsarbejde sker i tæt samarbejde med kunder, leverandører og slutbrugere. Mindst 10% af omsætningen består af nye produkter, som ikke fandtes for bare 12 måneder siden, fortæller Camilla Haustrup Hermansen.

Fire verdensmålspriser uddeles
Odense Bæredygtighedsråd har hvert år siden 2011 uddelt Odense Bæredygtighedspris. Nu har prisen skiftet navn og uddeles for første gang som Odense Verdensmålspris. Som noget nyt uddeles også de tre sidepriser Ungeprisen, Hverdagsaktivisten og Klimaprisen. Hvem der vinder de fire verdensmålspriser afsløres torsdag d. 29. august, kl. 15-18 på Odense Rådhus, hvor de 12 nominerede til de fire priser vil præsentere deres initiativ. Arrangementet er gratis og åbent for alle. Læs meget mere om alle 12 nominerede og tilmeld prisarrangementet på: www.odense.dk/Baeredygtighedsraad .

Om Plus Pack A/S
Plus Pack er en danskejet, international virksomhed som designer, udvikler, producerer og sælger emballageløsninger til fødevarer. Virksomheden er en af Europas førende og har salg til mere end 52 lande globalt. Virksomheden har i en årrække arbejdet systematiske med bæredygtighed, en indsats som de seneste år er koblet til FN´s Verdensmål.

-lipe

7/8 2019
  • Plastic Change: Nordisk rapport undervurderer plastikforurening

    Plastic Change: Nordisk rapport undervurderer plastikforurening

    andet ›For nylig blev en ny nordisk rapport om verdens plastikforurening præsenteret i forbindelse med FN´s 78. generalforsamling i New York, men rapporten mangler de nødvendige løsninger, mener miljøorganisationen
  • Forbrugere interesseret i CO2-neutral hjemmelevering

    Forbrugere interesseret i CO2-neutral hjemmelevering

    andet ›Descartes Systems Group har udgivet sin nye globale forbrugerrapport. Blandt de norske respondenter er 57 procent interesserede i CO2-neutral hjemmelevering, mens kun 17 procent mener, at det er vigtigt, at leveringerne sker med elkøretøjer
  • Nu kan du pante tæt på genbrugspladsen i Næstved

    Nu kan du pante tæt på genbrugspladsen i Næstved

    andet ›Dansk Retursystem åbner og tester en pantstation ved siden af AffaldPlus’ genbrugsplads i Næstved
  • Affald fra showroom bliver genanvendt

    Affald fra showroom bliver genanvendt

    andet ›Körber Supply Chain i Arden lancerer et nyt initiativ med fokus på genanvendelse af store mængder affald fra deres showroom, der ellers ville være blevet destrueret. I samarbejde med den landsdækkende miljøvirksomhed, Marius Pedersen, vil Körber nu tackle denne udfordring
  • Pop-up emballagemesse stiller skarpt på forbrugerindflydelse

    Pop-up emballagemesse stiller skarpt på forbrugerindflydelse

    andet ›Torsdag den 14. september inviterer Scanpack Pop-up 2023 til engdagssmesse i Göteborg under overskriften: Forbrugernes påvirkning/indflydelse på udviklingen af emballage. Dagen byder på oplæg og debatter om bl.a. hvordan forbrugerne agerer i købsøjeblikket, hvilken rolle, emballagen spiller og hvordan producenter kan opnå kundeloyalitet samtidigt med øgede miljø- og bæredygtighedskrav
  • Skæve, frasorterede grøntsager opgraderes til plantebøffer

    Skæve, frasorterede grøntsager opgraderes til plantebøffer

    andet ›Med lige knap 15 mio. kr. i tilsagn og en gammel, asiatisk fermenteringsteknik vil GUDP-projektet SOLID-PRO give frasorterede grøntsager en ny chance for at blive et eftertragtet og klimavenligt måltid
  • Michael Bayer Thomsen bliver ny formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder

    Michael Bayer Thomsen bliver ny formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder

    andet ›Den nye formand, som er udpeget af regeringen, bliver medlem af Grønt Erhvervsforum, som på vegne af sektoren leverer input og rådgivning til regeringen om den grønne omstilling. Michael Bayer Thomsen, bestyrelsesformand i Letbek og næstformand i Plastindustrien overtager fra CEO i Danfoss, Kim Fausing
  • Lukket plastkredsløb til genanvendelse af plastemballage går på vingerne

    Lukket plastkredsløb til genanvendelse af plastemballage går på vingerne

    andet ›Emirates introducerer i denne måned et nyt tiltag for at håndtere luftfartsselskabets millioner af plastbakker, skåle, emballage til snacks og madvarer m.m. ombord. Fremover vil de mange typer af plastik blive håndteret lokalt og genanvendt til nye skåle, bakker og flasker i stedet for at blive kasseret