Nikolaj Jacobsen blandt hovedtalerne til Grakom Dagen
-Vi må ikke glemme at have det sjovt, er overskriften når den verdenskendte fynbo og EM-aktuelle håndboldlandstræner taler på brancheforeningens arrangement den 24. marts
To VM-titler og en OL-sølvmedalje taler sit tydelig sprog. Nikolaj Jacobsen kan noget med ledelse og motivation og få et hold af individualister til at fungere sammen.
Sammen med sportskommentator Thomas Kristensen giver landstræneren på Grakom Dagen et indblik i sin ledelsesfilosofi, high performance og et opgør med eksisterende praksisser for at nå målet.
Her får deltagerne et kig ind i maskinrummet bag historiens mest populære håndboldlandshold, og får et indblik i hvordan han med sin involverende og uformelle ledelsesstil formår at få alle til at yde maksimalt.
Nikolaj Jacobsen har været landstræner for det danske herrehåndboldlandshold siden 2017, blev i 2019 kåret som verdens bedste håndboldtræner. Havde også succes som spiller, hvor han både blev dansk mester med GOG tre gange og tyske mester med THW Kiel tre gange. Han nåede at spille 148 landskampe og score 584 mål på landsholdet.
Hovedtemaet for Grakom Dagen, som bliver afholdt i Middelfart den 24. marts, er work-life balance, grøn omstilling og digitale trends.
lipe