Økologi er danskernes bæredygtige fødevarevalg

Økologi er danskernes bæredygtige fødevarevalg

En ny undersøgelse lavet for Økologisk Landsforening viser, at danskernes opfattelse af økologi som et bæredygtigt valg er øget signifikant det seneste år. Næsten 70 pct. af de adspurgte oplyser, at de anser økologi for at være bæredygtigt, mens mere end 80 pct. mener, at økologi beskytter naturen og grundvandet

Bæredygtighed er for alvor rykket ind i danskernes bevidsthed, når det handler om valg af fødevarer. Det viser en undersøgelse, som er lavet for Økologisk Landsforening af Rybner Analyse. Det seneste år er der sket en signifikant stigning i antallet af danskere, der ser økologi som bæredygtigt. 68 pct. af de adspurgte i undersøgelsen mener, at økologiske fødevarer er et bæredygtigt valg i modsætning til 63 pct. i 2019.

-Bæredygtighed er blevet nærværende hos mange danskere. De fleste ved, at hvis vi vil træffe bæredygtige valg, kan vi ikke nøjes med at fokusere på en ting. Vi skal tænke i helheder. Og netop her har økologien meget at byde ind med, både når det handler om dyrevelfærd, beskyttelse af grundvandet og hensyn til naturen ved at undgå syntetiske pesticider, siger Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening.

Hele 82 pct. af deltagerne i undersøgelsen svarer da også, at de mener, at økologisk produktion beskytter naturen, miljøet og grundvandet. Mens 63 pct. af de adspurgte mener, at økologisk produktion er bedre for klimaet – mod 56 pct. året før.

Myterne er knust
-Der er skabt mange myter om økologisk produktion, men i takt med at myterne er knust, har danskerne forstået, at økologien også er en del af løsningen, hvis vi skal skabe en fremtidig fødevareproduktion, der skåner klimaet, siger hun.

Ifølge undersøgelsen er holdningen til økologisk produktion som mere bæredygtig, klimavenlig og miljøbeskyttende mest udbredt blandt kvinder, samt personer i alderen 18-39 år og danskere, der er bosat på Sjælland og i hovedstadsområdet.

Undersøgelsen 'Økologiens image 2020' er lavet af Rybner Analyse for Økologisk Landsforening i forbindelse med ø-mærkets 30-års jubilæum i 2020 og er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Der er gennemført 1000 interviews med danskere i alderen 18+ år.

-lipe

11/1 2021
  • Plastic Change: Nordisk rapport undervurderer plastikforurening

    Plastic Change: Nordisk rapport undervurderer plastikforurening

    andet ›For nylig blev en ny nordisk rapport om verdens plastikforurening præsenteret i forbindelse med FN´s 78. generalforsamling i New York, men rapporten mangler de nødvendige løsninger, mener miljøorganisationen
  • Forbrugere interesseret i CO2-neutral hjemmelevering

    Forbrugere interesseret i CO2-neutral hjemmelevering

    andet ›Descartes Systems Group har udgivet sin nye globale forbrugerrapport. Blandt de norske respondenter er 57 procent interesserede i CO2-neutral hjemmelevering, mens kun 17 procent mener, at det er vigtigt, at leveringerne sker med elkøretøjer
  • Nu kan du pante tæt på genbrugspladsen i Næstved

    Nu kan du pante tæt på genbrugspladsen i Næstved

    andet ›Dansk Retursystem åbner og tester en pantstation ved siden af AffaldPlus’ genbrugsplads i Næstved
  • Affald fra showroom bliver genanvendt

    Affald fra showroom bliver genanvendt

    andet ›Körber Supply Chain i Arden lancerer et nyt initiativ med fokus på genanvendelse af store mængder affald fra deres showroom, der ellers ville være blevet destrueret. I samarbejde med den landsdækkende miljøvirksomhed, Marius Pedersen, vil Körber nu tackle denne udfordring
  • Pop-up emballagemesse stiller skarpt på forbrugerindflydelse

    Pop-up emballagemesse stiller skarpt på forbrugerindflydelse

    andet ›Torsdag den 14. september inviterer Scanpack Pop-up 2023 til engdagssmesse i Göteborg under overskriften: Forbrugernes påvirkning/indflydelse på udviklingen af emballage. Dagen byder på oplæg og debatter om bl.a. hvordan forbrugerne agerer i købsøjeblikket, hvilken rolle, emballagen spiller og hvordan producenter kan opnå kundeloyalitet samtidigt med øgede miljø- og bæredygtighedskrav
  • Skæve, frasorterede grøntsager opgraderes til plantebøffer

    Skæve, frasorterede grøntsager opgraderes til plantebøffer

    andet ›Med lige knap 15 mio. kr. i tilsagn og en gammel, asiatisk fermenteringsteknik vil GUDP-projektet SOLID-PRO give frasorterede grøntsager en ny chance for at blive et eftertragtet og klimavenligt måltid
  • Michael Bayer Thomsen bliver ny formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder

    Michael Bayer Thomsen bliver ny formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder

    andet ›Den nye formand, som er udpeget af regeringen, bliver medlem af Grønt Erhvervsforum, som på vegne af sektoren leverer input og rådgivning til regeringen om den grønne omstilling. Michael Bayer Thomsen, bestyrelsesformand i Letbek og næstformand i Plastindustrien overtager fra CEO i Danfoss, Kim Fausing
  • Lukket plastkredsløb til genanvendelse af plastemballage går på vingerne

    Lukket plastkredsløb til genanvendelse af plastemballage går på vingerne

    andet ›Emirates introducerer i denne måned et nyt tiltag for at håndtere luftfartsselskabets millioner af plastbakker, skåle, emballage til snacks og madvarer m.m. ombord. Fremover vil de mange typer af plastik blive håndteret lokalt og genanvendt til nye skåle, bakker og flasker i stedet for at blive kasseret