Fokus på miljø og affaldshåndtering
UPM Raflatac og den polske afdeling af WWF har fornyet deres kontrakt om sammen skabe smartere fremtidsløsninger uden brug af fossile materialer. I den nye treårige kontraktperiode vil samarbejdet fokusere på at fremme en mere cirkulær økonomi, herunder affaldshåndtering samt mere bæredygtig skovbrugspraksis
For at øge engagementet og støtten til begge de vigtige initiativer, der står over for nutidens udfordringer, er det meningen at den treårige kontrakt også skal engagere UPM Raflatacs interne og eksterne interessenter
- Som en del af UPM The Biofore Company er vi forpligtet til at bygge en bæredygtig, innovationsdrevet fremtid og ønsker at dele vores ekspertise og aktiver med de samfund, vi opererer i. UPM Raflatac er en del af emballageværdikæden, og etiketter kan spille en nøglerolle i at muliggøre cirkulær økonomi i denne værdikæde. I betragtning af ressourcebehovene i dag, understøtter fremme af bæredygtigt skovbrug vores rejse mod uafhængighed fra fossile brændstoffer, siger Vera Bartsch, UPM Raflatac.
Mængden af affald i Polen stiger hvert år. Affald, der ikke genanvendes og genbruges, har flere negative konsekvenser såsom reduktion af levesteder på grund af deponering, luftforurening og udledning af drivhusgasser, for at nævne nogle få.
Målet med initiativet Waste Management and Circular Economy er at reducere mængden af emballageaffald, der går ud over miljøet. Projektet er baseret på tre søjler: lovændringer, samarbejde med virksomheder for at skabe overgangen til cirkulær økonomi og motivering og uddannelse polske forbrugere til at drive forandringen.
- At lykkes med omstillingen til cirkulær økonomi er kun muligt gennem samarbejde mellem forskellige interessenter. At samarbejde med UPM Raflatac som en nøgleaktør i emballageværdikæden skaber en mulighed for at stræbe efter større effekt og opnå større fokus på cirkulær økonomiudvikling i Polen, siger Ewa Chodkiewicz, WWF Polen.
Det andet initiativ fokuserer på bæredygtig skovbrugspraksis. Formålet med samarbejdsinitiativet er at etablere en vidensbase i samarbejde med centrale interessenter, skabe retningslinjer for biodiversitetsbevarelse og kulstoflagringsvenlig skovrejsning samt kortlægning og vurdering af genopretningspotentiale af forringede økosystemer med vægt på vådområder.
UPM Raflatac driver to fabrikker i Biskupice Podgórne og Nowa Wies Wrocawska, Polen, med 635 ansatte. Samarbejdet mellem UPM Raflatac og WWF Polen startede i 2012 med et projekt kaldet ’Rivers for life’, som fokuserede på at beskytte floders biodiversitet i Polen. Partnerskabet fortsatte med udviklingen af programmet "Guardians of Rivers".
-hawin