Fødevarer på rette vej
DB Schenker får eftertragtet IFS Logistics 2.1 fødevarecertificering, som kun en lille håndfuld transportvirksomheder, udover DB Schenker, har i Danmark, idet den kræver en exceptionel høj standard
Et halvt års intenst og hårdt arbejde på denne omfattende opgave er netop afsluttet med et topresultat. Dermed har DB Schenker bestået på higher level med en score på 99,02%.
- Det er et fantastisk resultat og et bevis på vores høje ambition omkring kvalitet og dermed vores position på det globale marked. Vi anser IFS-certificeringen som en kæmpe konkurrencefordel, da vores kunder dermed er sikret ordentlige, dokumenterede forhold og processer, som tilsikrer de høje krav, en fødevaretransport stiller, forklarer Niels Haack Josefsen, chef for DB Schenker Danmarks afdeling for temperaturregulerede transporter i Aalborg.
For at kontrollere fødevaresikkerheden foretager de store fødevaredetailkæder og grossister regelmæssige audits hos deres leverandører. I 2002 besluttede de store tyske detailkæder at etablere en fælles generel fødevarestandard kaldet ”International Food Standard” (IFS). I 2003 tilsluttede de franske detailkæder sig IFS standarden og i 2007 de italienske.
- Kvalitet er vores varemærke. Vi har ladet os IFS-certificere for at dokumentere, at vi lever op til en meget høj standard, og dermed elimineres eventuelle spørgsmål om kvaliteten af vores arbejde, fortæller Henrik Dam Larsen, CEO i DB Schenker Danmark.
Udover den nyerhvervede IFS Logistics 2.1 certificering er DB Schenker Danmark totalt ISO 9001/14001 kvalitets- og miljøcertificeret på alle forretningsområder, filialer og produkter. Alle certificeringer gælder kun et år ad gangen hvilket sikrer, at det ikke blot er et certifikat som hænger på væggen.
- Certificeringer er en vigtig del af vores ledelsesstrategi om at vi vil levere topkvalitet i alt, hvad vi foretager os. Det beviser, vi har styr på samtlige processer i virksomheden og giver tryghed til vores kunder om, at vi leverer logistikløsninger på højeste niveau, fortæller Henrik Dam Larsen.
-hawin